Sorg og skabelse

I Aalborg kan voksne, der har mistet en nærtstående, mødes og arbejde med keramik. Forløbet er en ny måde at tænke sorg og sorgterapi på, og kombinationen af samtale og håndarbejde gør rummet og oplevelsen unik, mener både underviser og deltagere.

Af Molly Christensen, kommunikationskonsulent og redaktør i Fora – Artiklen blev bragt første gang i Fora Magasinet #4 2024

I sommer på Kulturmødet Mors spurgte Fora i samarbejde med aftenskolen FOKUS Folkeoplysning, om keramikere kan erstatte psykiatere. Og måske er der noget om det, for aftenskolen har flere gange haft succes med indsatser, der kombinerer keramik og et terapeutisk rum. Først med keramikforløbet “Ler former mennesker,” som henvendte sig til unge med ondt i livet, og nu med “Keramik og Sorg”, hvor deltagerne er voksne, der har mistet en nærtstående.

EN MÅDE AT VÆRE I VERDEN PÅ
Charlotte Kongsbak underviser i forløbet “Keramik og Sorg” og er keramiker og sorgrådgiver. Da Charlotte mistede sin mand for fire år siden, manglede hun et sted, hvor hun kunne dele sin sorg med andre. Samtidig opdagede hun, at de dage, hvor hun tog hen i sit keramikværksted og arbejdede, blev bedre og nemmere at være i end de andre dage: “Jeg kom ned i kroppen og væk fra hovedet. De plagsomme tanker blev lidt mindre tunge. Det måtte jeg kunne bruge til noget, tænkte jeg. Og derfor tog jeg en uddannelse som sorgrådgiver,” fortæller hun.

I undervisningen kan deltagerne dele deres tanker og følelser omkring sorgen og personen, de har mistet, samtidig med at de kan skabe noget håndgribeligt, en fysisk genstand. Charlotte håber, at den kreative proces bliver en del af deltagernes måde at være i verden på og drage omsorg for sig selv på.

Majbrit på 32 år er en af deltagerne på “Keramik og Sorg”. Hun fortæller, at hun ikke havde dybere tanker om kombinationen af keramikken og det terapeutiske, inden hun startede på holdet: “Jeg hørte om det fra en nabo og syntes, det lød spændende. Min mand og jeg stod på venteliste til en sorggruppe gennem Dansk Center for Familier & Sorg, men det virkede til at have lange udsigter, så 'Keramik og Sorg' virkede som et godt alternativ for mig. Samtidig havde jeg allerede gået på et enkelt forløb i KERAM!KKEN i FOKUS og ville gerne prøve det igen.”

Hun tilføjer, at det for hende er hele forløbet og kombinationen af ler og det terapeutiske, som har påvirket hendes sorgproces: “Leret skaber et rum, hvor man kan bearbejde sorgen på andre måder end i en klassisk sorggruppe. Hvis man vil snakke, er der rig mulighed for det, men der bliver ikke pinlig tavshed, hvis man ikke har noget at sige, idet man jo bare kan koncentrere sig om leret. På en måde fjerner leret de udfordringer, som man nogle gange kan have i samtalen og samspillet med andre mennesker, og giver mere plads til at snakke om de ting, der er vigtige,” siger Majbrit.

POSITIV INDFLYDELSE PÅ SORGPROCESSEN
Charlotte forklarer, hvordan de ting, deltagerne fremstiller, kan være med til at give sorgen et konkret udtryk og hjælpe med at integrere minderne om de afdøde i deres liv på en meningsfuld måde fremover: “Det med at skabe noget, som minder om den afdøde, føles som om, at man er lidt i kontakt med dem. Man kan sige, at man skal have oversat dem til at være med på en ny måde i livet, fordi de ikke er med som levende mere,” forklarer Charlotte. Hun har oplevet, at flere af deltagerne skaber genstande, som har en direkte forbindelse til den, de har mistet: “Det kan for eksempel være et fad eller en skål med et aftryk fra en ting, du har fået af den afdøde. Det er en måde at have sin historie med sig, og det tror jeg bare, vi har gjort alt for lidt. Hvornår er det lige, man rydder ud i den afdødes ting, og hvordan er det lige, man kommer videre? Der er altid nogen, der har nogle faste idéer om, at man hurtigt skal på arbejde igen, og at man hurtigt skal skille sig af med tingene, men nej; det er ikke nødvendigvis sådan, det ser ud for den, der har mistet.”

Forløbet er også med til at skabe en følelse af ikke at være alene i sorgen: “Man kan sige, hvad man har på hjerte, uden at være nervøs for at blive misforstået,” forklarer Charlotte. “Nogen er simpelthen så rasende, og det må man godt være her. Andre har brug for at tale om den afdøde hele tiden, og det er der også plads til.” Fællesskabet bliver også en støtte i forhold til de helt praktiske udfordringer, som sorgen kan medføre i hverdagen. For eksempel i forhold til familiearrangementer eller andre sociale sammenhænge, som kan være svære, hvor deltagerne kan vende deres erfaringer og råd med hinanden.

Katrine på 30 år deltager også i forløbet hos Charlotte. Hun hørte om forløbet via Instagram sidste år, som var den første jul uden hendes mor. “Jeg har tidligere overvejet en almindelig sorggruppe, men for mig var det meget overvældende at skulle sidde så intenst og snakke sammen. Det at have noget i hænderne og have muligheden for at glide ind og ud af samtalen gjorde det mere overskueligt for mig,” fortæller hun. For Katrine har forløbet haft en positiv indflydelse på hendes sorgproces: “Da jeg startede på holdet, fandt jeg ud af, at jeg ikke var alene i min sorg, og mange af de ting, som fyldte i min hverdag, fyldte også hos de andre. Sorgen blev derfor mindre ensom, og jeg kunne se ved nogle af de andre, som havde mistet for længere tid siden, at de var landet et godt sted, og det gav håb.”

VEKSELVIRKNING MELLEM SORG OG DAGLIGDAG
Charlotte mener, at der i Danmark i en del år har været en tendens til, at håndarbejde er blevet set som værende mindre værdifuldt end intellektuelle discipliner. “Det er en skam,” siger hun og tilføjer: “Det er en måde at mestre sin tilværelse på, som er mindst lige så vigtig. Hvis du kan reparere dit tøj, kan male en væg og så videre, så får du mulighed for at agere i livet på en anden måde, når du bliver stillet i forskellige livssituationer.”

Både Majbrit og Katrine svarer klart ja til, at de kan anbefale forløbet til andre, der er i sorg. Begge understreger følelsen af samhørighed med de andre, og Katrine fortæller, at det har påvirket hendes sorgforløb til det bedre: “Det er ikke kun sorgen, som fylder på holdet, men også alle livets gode ting. Der er mulighed for en vekselvirkning mellem sorg og dagligdag, og det er et rart sted at være. Det er et sted, hvor man bliver grebet, og hvor man er med til at gribe andre.”

Som underviser drømmer Charlotte om, at keramikforløbet kan udvikle sig til et mere permanent tiltag, hvor tidligere deltagere kan komme og lave noget kreativt sammen nogle gange om året: “Jeg kunne godt tænke mig at have et åbent værksted, hvor vi mødes fast, for eksempel et par søndage om året – sådan lidt caféagtigt. Flere af dem mødes privat og er ikke færdige med at se hinanden, så det kunne jeg rigtig godt tænke mig at bygge videre på,” afslutter hun. ■

Charlotte Kongsbak underviser i forløbet “Keramik og Sorg” og er keramiker og sorgrådgiver. Hun oplever, at arbejdet med leret skaber et rum, hvor man kan bearbejde sorgen på andre måder end i en klassisk sorggruppe.

KERAMIK OG SORG
Sorgforløbet “Keramik og Sorg” i KERAM!KKEN i FOKUS Aalborg er et pilotprojekt, der henvender sig til voksne over 18, som har mistet en nærtstående og som stadig mærker sorgen. På forløbet er der plads til samtale, som i traditionelle sorggrupper, samtidig med, at man mødes med andre om et fælles tredje, nemlig keramikken. Forløbet tilpasses deltagernes ønsker og behøver ikke have en direkte forbindelse til tabet. Keramiker og sorgrådgiver Charlotte Kongsbak vejleder i teknikker og idéer. Som del af pilotprojektet undersøges keramikarbejdets gavnlige effekt på sorg ved hjælp af WHO-5's Trivselsindeks, som deltagerne udfylder ved forløbets første og sidste mødegang. Forløbet er gratis og strækker sig over syv gange. Indtil videre har 81 deltaget på forløbet, og ud af dem har 85% mærket en øget trivsel.