Sådan kan aftenskoler skabe liv og vækst

Aftenskolerne er en hjørnesten i folkeoplysningen og fungerer som samlingspunkter, hvor vi kan mødes, lære nyt, og udvide vores horisonter. Uanset om det er at mestre keramik eller finde balancen i en yogaøvelse, udgør aftenskolen et vigtigt tilbud i lokalsamfundet. Men hvordan sikrer vi, at aftenskolerne kan overleve og fortsat trives i en tid, hvor konkurrencen om folks fritid og opmærksomhed er stigende?

Af Marlene Berth Nielsen, souschef i Fora – Artiklen blev bragt første gang i Fora Magasinet #4 2024

UDVIKLING SOM OVERLEVELSESSTRATEGI
Når vi taler om udvikling i aftenskolerne, handler det ikke kun om at tiltrække flere deltagere, men om at styrke foreningens økonomiske bæredygtighed og tilpasningsevne for at sikre dens fremtid. En vigtig del af denne proces er at tænke forretningsorienteret og kigge på, hvordan vi kan skabe en robust økonomisk base gennem mangfoldige aktiviteter og indtægtskilder. Hvis vi har forskellige aktiviteter på programmet, står vi stærkere og mere modstandsdygtigt – især i perioder, hvor kerneaktiviteterne kan være pressede. Foreninger og aftenskoler har mange muligheder for at styrke deres aktiviteter og indtægter, men det kræver, at vi supplerer vores kerneaktiviteter og går nye veje ud over de traditionelle tilskudsbrøker. Og dét åbner folkeoplysningsloven faktisk også mulighed for.

FLEKSIBLE KURSUSTILBUD OG NYE MÅLGRUPPER
En oplagt vej til udvikling er at introducere nye aktivitetstyper, som kan tiltrække andre målgrupper end dem, aftenskolen traditionelt har henvendt sig til. Nutidens deltagere efterspørger ofte fleksible løsninger og vil sjældent forpligte sig til en hel sæson. Her kan fleksible kursusformater være vejen frem. Flere aftenskoler eksperimenterer derfor med innovative tilbud som klippekort, trænselvhold og workshops. Nogle laver også ultrakorte kurser af nogle timers varighed som en form for smagsprøve, der giver deltagerne mulighed for at prøve en aktivitet af, før de binder sig til et længere kursus. Denne fleksibilitet gør det muligt at tilpasse sig deltagernes præferencer og skabe større variation i kursusudbuddet.
Flere foreninger har haft succes med formater som studiekredse, værkstedsgrupper eller forskellige typer af håndarbejdscaféer. Studiekredse eller værkstedsgrupper har den fordel, at de er drevet og styret (og ganske ofte også opfundet) af deltagerne selv. Det kan være en gruppe af lokalhistorisk interesserede, der har brug for et sted at mødes og nogle gange få en oplægsholder ind for at “løfte” arbejdet. Eller en kunstmalergruppe, der lærer og hjælper hinanden, men indimellem gerne vil løftes fagligt af en ekspert.
Med disse fleksible tiltag skaber aftenskolen en moderne og alsidig ramme, hvor alle aldersgrupper og livsstile kan finde noget, der matcher deres behov.

PARTNERSKABER SOM MOTOR FOR UDVIKLING
Partnerskaber med kommunen og andre organisationer giver også store muligheder for udvikling. Folkeoplysningsloven giver aftenskoler mulighed for at indgå partnerskaber med forskellige kommunale forvaltninger, og her kan aftenskolerne med fordel tænke bredt. Partnerskaber kan f.eks. omfatte aktiviteter for ældre borgere, udsatte grupper eller projekter relateret til kommunale klimaplaner eller folkesundhed.
Et godt eksempel på et partnerskab er projektet “Ler Former Mennesker,” hvor FOKUS Folkeoplysning samarbejdede med kommunen om kreative aktiviteter for sårbare borgere. Et andet eksempel er Verninge Husflids projekt “Kultur på recept,” hvor kreative tilbud hjalp sårbare borgere. Partnerskaber af denne type kan ikke kun skabe vækst for aftenskolen, men bidrager samtidig til lokalsamfundet og støtter folkeoplysningens bredere formål.

FINANSIERING GENNEM PULJER OG FONDE
For mange aftenskoler er puljemidler og fonde afgørende for at kunne realisere nye idéer og projekter. Kommunerne har ofte udviklingspuljer på kultur og fritidsområdet, men aftenskolerne kan også finde støtte i andre sektorer. På Foras skoleledertræf i foråret, fortalte Jan Johansen fra Odense Aftenskole om, hvordan de har gjort puljemidler til en fast del af deres forretningsmodel. De søger løbende om midler til udvikling og nye aktiviteter.
Kommunale puljer giver desuden mulighed for at eksperimentere med aktiviteter, der normalt ligger uden for aftenskolens økonomiske ramme. Det kan være aktiviteter i folkeskoler, sundhedsinitiativer eller klimaprojekter. Ved at integrere disse muligheder i deres strategi kan aftenskolerne sikre en stabil økonomi, samtidig med at de tilbyder relevant undervisning og oplysning til lokalsamfundet.

LEJE OG UDLÅN AF LOKALER
Foreninger, der råder over egne lokaler, har mulighed for at skabe liv og aktivitet udenfor deres normale “åbningstid” ved at leje eller låne lokalerne ud til andre. Flere af Foras foreninger har opnået synlighed og skabt relationer ved at åbne deres lokaler op for private arrangementer og møder. For eksempel udlejer Midtfyns Husflid deres hus til private fester og udlåner også lokalerne gratis til andre foreninger, der mangler et mødested.
Kompetencehuset er et andet eksempel på en forening, der har haft succes med at åbne deres hus op ved at stille lokaler til rådighed for bestyrelserne i nogle frivillige ungdomsorganisationer. Denne form for åbenhed er ikke kun en potentiel indtægtskilde; den skaber også synlighed og muligheder for nye samarbejder og deltagere.

FREMTIDSSIKRING GENNEM MANGFOLDIGHED OG TILPASNING
For at sikre fremtidig vækst og overlevelse er det afgørende, at aftenskolerne formår at tilpasse sig nye behov og udvikle aktiviteter, der både styrker økonomien og skaber relevans. Ved at udnytte mulighederne i partnerskaber, puljemidler og fleksible kursustilbud kan aftenskolerne forny sig og skabe vedvarende værdi for både eksisterende og nye deltagere.
En aftenskole, der kontinuerligt udvikler sine aktiviteter og udvider sit tilbud, vil ikke blot være bedre rustet til at modstå fremtidige udfordringer, men vil også blive en uundværlig del af lokalsamfundet. Det er derfor vigtigt, at bestyrelser og ledelser tænker langsigtet og fokuserer på at skabe en mangfoldig og dynamisk forening, der møder deltagernes behov nu og i fremtiden. ■

SÅDAN KOMMER I I GANG: 5 RÅD TIL LIV OG VÆKST I AFTENSKOLEN

1. Identificér lokale behov: Overvej, hvilke typer kurser og aktiviteter der kan tiltrække nye deltagere i lokalområdet, og start med enkle, fleksible formater.

2. Skab synlighed gennem partnerskaber: Indgå samarbejder med kommunen og lokale foreninger, som kan give både synlighed og nye målgrupper.

3. Eksperimentér med fleksible tilbud: Prøv klippekort, kortere forløb og forskellige typer af studiekredse eller værkstedsgrupper.

4. Udnyt jeres lokaler bedre: Overvej at leje eller låne lokaler ud, når de står tomme, og lad andre foreninger bidrage til husets liv.

5. Søg puljer og fonde: Puljemidler kan være en værdifuld økonomisk ressource, så sørg for at have en plan for løbende ansøgninger til relevante projekter.