PORTRÆT: Fra værksted til verden

I København ligger en aftenskole, hvor erfarne vævere og dedikerede foreningsfolk gør en ihærdig indsats for at tilbyde noget særligt og invitere yngre generationer indenfor.

Af Kasper Elkjær, kommunikationskonsulent i Fora – Artiklen blev bragt første gang i Fora Magasinet #2 2025. Øverste billede: De Frie Islæt i Italien.

I det gamle Bella Center i den nordvestlige del af København ligger Grøndal Multicenter, hvor over 70 foreninger og klubber har til huse i lokaler og på idrætsbaner – og i et par af de lokaler finder man på 1. etage aftenskolen Laugets Vævekurser.

Laugets historie starter tilbage i 2004. Lotte Dalgaard og Berthe Forchhammer underviste i vævning under Københavns Kommunes Aftenskole (KKA), men på grund af krav om, at der år efter år skulle være flere kursister per hold, begyndte de at overveje at bryde ud og starte deres egen aftenskole. Da KKA gik konkurs, gjorde de noget ved sagen, fortæller Berthe, der i dag er formand og underviser i Laugets Vævekurser:

”Vi kiggede hinanden i øjnene og sagde: Nu er det nu. Nu starter vi simpelthen. Det var midt i sommerferien, og så fik vi trommet folk sammen. Vi kendte en del vævere fra Jylland, som havde haft lignende uddannelser, så dem fik vi til at komme til København, lavede en bestyrelse og fik startet op. På det tidspunkt lavede man forhåndstilmeldinger. Og så havde vi faktisk fået skrevet op fra de forskellige årgange, at der var omkring 50 kursister, og vi tænkte: Okay, det er nok til, at vi tør starte for os selv og kaste os ud i det
her.”

Hidtil havde de undervist i lokaler stillet til rådighed af det, der i dag hedder Dansk Tekstillaug – og heldigvis fik den nystiftede aftenskole lov til at fortsætte med at låne lokalerne, som de et par år senere tilmed selv overtog. ”Vi har egentlig bare været heldige, at det er vokset og vokset,” forklarer Berthe. ”Vi har, om man så må sige, ramt det rigtige tidspunkt, fordi der er kommet meget større interesse for håndværk i det hele taget.”

TO BYER, ÉN VÆVEVISION
Laugets Vævekurser hører primært til i København, hvor de i dag har deres egne lokaler i Grøndal Multicenter, men foreningen har også enkelte kurser i Skals, nord for Viborg. Efter at Lauget var blevet etableret, kunne de med deres jyske kontakter konstatere, at der ikke blev udbudt væveundervisning i den nordlige del af Jylland. Derfor valgte de at prøve et pilotprojekt af, der bekræftede interessen i faget. Og med et bestyrelsesmedlem fra Viborg kan foreningen i dag drive aftenskoler i både København og Viborg Kommune.

Særligt i Jylland har de fokus på såkaldte modulkurser, hvor deltagere med erfaring kan fordybe sig i specialiserede væveteknikker. Modulkurser er kursusrækker, hvor deltagerne kan få udfordret og udviklet deres faglighed inden for enten billedvævning eller skaftevævning. Det er derfor også deltagere med et vist niveau, der kan tilmelde sig.

Udover modulkurserne tilbyder Laugets Vævekurser også de klassiske, sæsonlange aftenskolekurser – selvfølgelig med vævning i fokus – samt kortere kurser. Og de oplever masser af søgning, fortæller Pia Korneliusen, der er bestyrelsesmedlem og medlem af forretningsudvalget: ”På vores lange kurser har vi konstant venteliste. Vi kan slet ikke opfylde behovet – heller ikke selvom vi har fået et ekstra lokale og flere væve ind.”

”Og det er ikke fordi, vi ikke i årenes løb har kigget rundt efter andre lokaler,” istemmer Berthe.

”Der er ingen vævekredse i København, og mange studerende fra for eksempel Designskolen søger mod os, fordi de ikke lærer vævning på deres uddannelser,” fortæller Pia. ”Vi har kursister i alle aldre og med forskellige livssituationer – både unge nybegyndere og voksne og så er der også dem, der gerne vil holde deres hobby ved lige.”

DET SÆRLIGE, INGEN ANDRE TILBYDER
Selvom Laugets Vævekurser har kursister fra mange forskellige målgrupper, læner de sig ikke tilbage. Tværtimod føler de sig forpligtede til at gå forrest og tilbyde noget særligt – noget, som ikke findes i vævekredse eller på traditionelle aftenskoler. Det handler både om faglig stolthed og ønsket om at række ud til nye grupper.

”Vi diskuterer meget i øjeblikket, hvad det er, Lauget skal kunne, som man ikke får andre steder,” fortæller Pia Korneliusen. ”Konkurrencen er vokset, men det betyder bare, at vi må gøre det endnu bedre. Vi vil gerne tiltrække de helt unge, som ikke er i vævekredse eller har råd til højskole. Vi samarbejder med uddannelser, der huser designstuderende, og vi drømmer om at invitere udenlandske undervisere. Det giver vores kurser en særlig faglig tyngde – især med vores modulforløb og undervisning i teori, som stort set ingen andre tilbyder i dag.”

DE FRIE ISLÆT
Gina Hedegaard Nielsen er tekstil og billedkunstner og underviser hos Laugets Vævekurser. Hun har desuden siddet i bestyrelsen næsten fra begyndelsen og frem til den seneste generalforsamling. Gina er en af dem, der gennem tiden har båret modulkurserne for billedvævning, da hun siden starten har været underviser på en række af modulerne og i dag har ansvaret for udviklingen af dem. Siden midten af 1990’erne har Gina haft tre hold, og det fjerde er i gang, men det er ikke uden udfordringer, fortæller hun:

”Det er ikke nemt at samle et hold med 1012 kursister, da de skal hænge ved tre år i træk med en del hjemmeopgaver, og indholdet er ret så specialiseret – derfor er det kun ét af holdene, der kører nu. Jeg har vægtet, at kursisterne får så alsidig en undervisning som muligt, så der er altid en anden underviser med på forløbet. Forløbet er primært håndværksbaseret, sådan lidt lærlingeagtigt, med teknik, materialelære og øvelser. Så det er vigtigt, at kursisterne møder mere end én måde at arbejde med hænderne på i billedvæven,” forklarer Gina.

I 2021 samlede Gina en studiekreds, De Frie Islæt, med tidligere kursister. Inspireret af billedvæver Hannah Ryggen, som med Ginas ord havde ”mod til at kommentere sin samtid i sine billedvævninger og med mandsmod”, skabte studiekredsen for nogle år tilbage deres egne værker med kommentarer til samtidens kriser – blandt andet invasionen af Ukraine og klimaforandringer.

INSPIRATION UNDER SYDLIGE HIMMELSTRØG
I år tog kredsen på sin anden rejse sammen, hvor turen gik til Umbrien i Italien. Formålet med rejsen var at gøre som tidligere kunstnere har gjort i historien – at rejse ud, hente indtryk og inspiration – og rejse hjem og bearbejde det indsamlede. ”I maj boede vi en uge på den økologiske gård Ma ’Falda, hvor vi havde arbejdsdage fyldt med blandt andet tegning og fotografering af naturen, undervisning i farvelære og vævning med ting, vi fandt, da vi gerne vil fokusere på at være bæredygtige. Vi var også på udflugter til kulturelle seværdigheder og havde masser af fagligt samvær,” fortæller Gina.

Nu vil studiekredsen bearbejde turen og forvandle alle indtrykkene til en udstilling, der i august 2026 vil blive vist på Hørvævsmuseet i Krengerup på Fyn.

NÅR ERFARING MØDER FORNYELSE
Gina har sammen med Berthe og Lotte været en bærende del af bestyrelsen i mange år. Men som Pia siger med et glimt i øjet, så har de lige fejret Lottes 80års fødselsdag, Berthe blev 70 sidste år, og Gina bliver 70 i år.

”Vævere lever jo i meget lang tid,” griner Pia. ”Så jeg ser frem til at blive meget gammel. Men i bestyrelsen har vi de sidste fem år arbejdet på at lave et generationsskifte – både i bestyrelsen og blandt lærerstaben – for at tiltrække nogle nye, skarpe hoveder og få nye kræfter ind. Og det synes jeg faktisk er ved at lykkes rigtig godt.”

En af måderne, det er lykkedes at gøre bestyrelsesarbejdet attraktivt på, er ved at organisere det på en effektiv måde, så bestyrelses medlemmerne ikke spilder deres tid, men føler, at de får noget ud af det frivillige arbejde. Men det var også nødvendigt efter Lotte, der i mange år var drivkraften i bestyrelsen, valgte at stoppe som formand, fortæller Berthe:

”Da Lotte lagde formandskasketten, lå det lidt i kortene, at jeg skulle overtage. Jeg er ti år yngre end hende, så hun tænkte, at den kunne jeg klare de næste ti år. Men jeg måtte være ærlig og sige, at jeg ikke kunne løfte opgaven. Lotte er en person med et helt fantastisk energiniveau – det niveau har jeg altså ikke. Så vi blev hurtigt klar over, at vi havde brug for et lille forretningsudvalg. Og så var det heldigt, at Gina og Pia trådte til, så vi blev os tre. Det fungerer rigtig godt, så det fortsætter vi med, med den nye bestyrelse. Vi har lige holdt generalforsamling og fået to nye medlemmer ind,” forklarer Berthe.

”Vi har også prøvet at lægge bestyrelsesarbejdet om,” indskyder Pia. ”Så det er en bestyrelse i sin helhed, som skal løfte opgaven. Forberedelsen til bestyrelsesmøderne er for eksempel en PowerPoint-præsentation, hvor alle skal fylde noget ind, og så har alle nogle opgaver og noget ansvar, de skal løfte – i stedet for at det ender med at være formanden, der sidder alene med det hele.”

INSPIRATION FRA HØJSKOLERNE
Organiseringen af bestyrelsesarbejdet er grundig. Bestyrelsen planlægger møder et år frem og arbejder med klare roller og opgaver – en struktur, der gør det lettere at være frivillig.

En anden sideløbende proces er arbejdet med det trykte kursuskatalog. ”Det er et stort stykke arbejde, som foreningen lægger en masse energi i,” fortæller Pia. I år har de for første gang udvidet kataloget, så det dækker halvandet år – inspireret af højskolerne, som giver kursisterne mulighed for at planlægge længere frem. Målet er at sikre flere tilmeldinger til efterårets kortere kurser og undgå aflysninger.

KRÆVENDE OG MENINGSFYLDT
Ved siden af bestyrelsen har Laugets Vævekurser en administrator ansat, der tager sig af tilmeldinger samt regnskabs og tilskudsarbejdet. Men der begynder at være et behov for en koordinator, der i højere grad kan tage sig af nogle af de klassiske skolelederopgaver, herunder kontakten med eksterne undervisere og biblioteket på Rentemestervej, som Lauget har et tæt samarbejde med.

Til at starte med har Gina påtaget sig opgaven og får løn for arbejdet. Men snart skal stillingen slås op, fortæller Pia: ”Ginas opgave bliver også at hjælpe med at finde den permanente løsning. Fordi Gina kender foreningen så godt og er en enorm drivkraft, kan hun tage opgaven i en periode og være med til at finde den, der kan overtage. Forhåbentlig bliver det et yngre menneske.”

”Vi kan ikke få alt,” supplerer Berthe, ”men det er ikke, fordi vi mangler idéer. Det handler mere om at få tingene sat i gang.”

”Ja, vi er jo ikke en professionel bestyrelse,” påpeger Pia. ”Alle arbejder fuldtid ved siden af, så det er alt sammen noget, vi løfter frivilligt. Og sådan er det jo at drive en forening. Jeg har da også spurgt mig selv, hvorfor jeg egentlig bruger så meget tid på at lave frivilligt arbejde her – men det handler meget om at have en berøring med nogle gamle vævere, som virkelig er dygtige. At have et personligt forhold til nogle mennesker, som har arbejdet inden for det her i så mange år. Tid er så dyrebart, så på en eller anden måde skal man opleve at få noget med hjem, når nu det ikke er penge.”

Berthe tilføjer: ”Vi kommer fra en generation, hvor frivillighed var en selvfølge. Det er noget, man bare gør. Vi kan godt mærke, at den unge generation bremser lidt, når de hører, at der er flere lærermøder og bestyrelsesmøder. De tænker måske, at det er timer fra deres private sfære eller noget lignende. De har en anden indgang til det.”

Pia indskyder: ”Der tror jeg, at de personlige relationer og det at se, at man faktisk bidrager med noget, som gør en forskel, er rigtig vigtigt. Hvis vi mødtes bare for at mødes og diskuterede det samme som på sidste bestyrelsesmøde, så var jeg her ikke.”

”Nej, det er tiden også alt for kostbar til,” slutter Berthe med et grin. ■

Under studieturen til Umbrien i Italien arbejdede studiekredsen De frie islæt med vævning og materialer fundet i naturen omkring den økologiske gård Ma ’Falda.

Pia Korneliusen (t.v.) og Berthe Forchhammer (t.h.) har organiseret bestyrelsesarbejdet i et forretningsudvalg, hvor ansvar og opgaver deles mellem flere.