Nye målgrupper kræver nye tilgange
Hvis der er én ting, som går igen, når Foras medlemsforeninger stiller spørgsmål i forhold til målgrupper, så er det: Hvordan tiltrækker vi de unge, flere mænd, ja, nye målgrupper? Svaret er sjældent så simpelt, som spørgerne ellers håber på, men med en ny rapport fra Videncenter for Folkeoplysning dykker vi ned i, hvilke barrierer visse målgrupper møder, når de ser på aftenskolerne, og kommer med forslag til, hvordan man kan gøre sine tilbud attraktive for selvsamme grupper.
Af Kasper Elkjær, kommunikationskonsulent i Fora – Artiklen blev bragt første gang i Fora Magasinet #4 2024
I en ny rapport fra Videncenter for Folkeoplysning (Vifo) ser de nærmere på aftenskolerne i Rødovre Kommune og ikke mindst hvilke barrierer udvalgte målgrupper støder på i forhold til at vælge aftenskolernes tilbud til. Der er nemlig store udfordringer med at tiltrække yngre kursister, mænd og borgere med anden etnisk baggrund en dansk. I dag bliver aftenskolerne primært brugt af ældre kvinder. Og selvom de er loyale og tilfredse kursister, begrænser det også aftenskolernes potentiale til at spille en bredere rolle i lokalsamfundet.
Derfor har folkene bag rapporten spurgt personer fra målgrupperne, hvad de tænker om aftenskolerne og deres tilbud, hvilket har resulteret i konkrete anbefalinger til, hvordan aftenskolerne kan åbne dørene for nye målgrupper og tilpasse deres markedsføring og samarbejder for at nå bredere ud. Anbefalinger, der også kan være nyttige for andre aftenskoler, som står overfor lignende udfordringer.
ALTOVERSKYGGENDE BARRIERER
Mange aftenskoler har en aldersfordeling, hvor de ældre generationer fylder mest. I Rødovre Kommune er 71% af kursisterne 66 år eller derover, samtidig med at dem på 35 år eller derunder kun udgør 2,3%. De unge deltagere er altså markant underrepræsenterede. Rapporten peger på, at dette delvist skyldes en gammeldags opfattelse af, hvad aftenskoler tilbyder. Unge forbinder ofte aftenskole med et lidt stift og traditionelt skolemiljø, hvilket ikke umiddelbart appellerer til dem. Dertil kommer, at mange unge føler, at aftenskolens aktiviteter er for dyre eller ikke relevante nok i forhold til deres interesser og livssituation.
For mænd er billedet lidt anderledes, men resultatet er det samme – lav deltagelse. Undersøgelsen peger på, at de eksisterende tilbud ikke nødvendigvis appellerer til mandlige deltagere. Især tilbud inden for bevægelsesfag er domineret af kvinder, men det samme gør sig også gældende for de manuelle fag. Og her opfordrer rapporten aftenskolerne til at gentænke, hvordan de præsenterer deres aktiviteter. Mænd bruger som regel deres venner og familie til at finde nye aktiviteter og efterspørger ofte noget mere konkret eller resultatorienteret – det kan handle om at bygge noget, udvikle en specifik kompetence eller udfordre sig selv fysisk.
Endelig er der gruppen af borgere med anden etnisk baggrund end dansk, som også er underrepræsenteret på aftenskolerne. Rapporten peger på, at en manglende kulturel tilknytning til aftenskoletraditionen kan være en barriere, da de ikke nødvendigvis ved, hvad aftenskolen handler om. Derfor er det nødvendigt at nytænke aftenskolemiljøet og skabe nye muligheder, der kan vække interesse og gøre tilbuddene relevante for denne målgruppe.
ANBEFALINGER TIL AT NÅ DE UNGE
Hvis man som aftenskole ønsker at tiltrække flere unge, er det vigtigt at ændre sin kommunikation og gøre aktiviteterne mere synlige og attraktive på de platforme, hvor de unge befinder sig. Rapporten foreslår blandt andet øget brug af sociale medier som Instagram og TikTok, hvor man kan præsentere aftenskoleholdene på en måde, der taler direkte til unges interesser.
Et konkret eksempel kunne være en kampagne med korte videoer, hvor unge deltagere viser deres oplevelser fra aftenskoleholdene – for eksempel gennem udfordringer, kreative projekter eller sociale aktiviteter, som vil resonere med målgruppen. Dette kræver selvfølgelig, at man kender nogle unge der vil være med i videoerne, samt at man som kampagneansvarlig har sat sig ind i, hvordan man skal lave indhold til de nævnte medier, så kommunikationen ikke rammer forbi målgruppen. Men har man adgang til unge, der samtidig synes, det kunne være sjovt at lave, så er potentialet der også for at kunne nå ud til endnu flere i målgruppen.
Derudover kan fleksibilitet i tilmeldingsstrukturen være afgørende for at nå de unge. Mange unge har et travlt liv, der nogle gange forandrer sig fra uge til uge. Det betyder, at lange og forpligtende kursusforløb ikke passer til deres hverdag. Ved at tilbyde klippekorts-ordninger eller kortere kursusforløb kan man gøre det lettere for unge at deltage, når det passer ind i deres kalender.
HVORDAN FÅR MAN FAT I FLERE MÆND?
For at tiltrække flere mænd er det vigtigt at tydeliggøre, hvilke kompetencer og resultater der kan opnås gennem aftenskolens tilbud. Ifølge rapporten har mænd ofte mere fokus på en undervisers kompetencer og det faglige niveau end kvinder, som i højere grad har øje for det pædagogiske og sociale.
Det kan derfor være en fordel at præsentere sine aktiviteter på en måde, der betoner det konkrete udbytte – det kunne eksempelvis handle om at blive bedre til praktisk håndværk, lære at kode eller måske endda få adgang til specialiseret viden inden for et bestemt interessefelt. Mænd responderer ofte godt på udfordringer, så hvorfor ikke præsentere kurser som noget, der kræver engagement og giver stolthed, når man er færdig?
AT SKABE EN KULTUR FOR DELTAGELSE BLANDT BORGERE MED ANDEN ETNISK BAGGRUND
For borgere med en anden etnisk baggrund end dansk handler det om at skabe en kultur for deltagelse. Rapporten peger på, at aftenskolerne kan arbejde med at gøre deres tilbud mere relevante ved at samarbejde med integrationsprojekter og lokale organisationer. Det kunne for eksempel være gennem arrangementer som fællesspisning, musik og danseaftener eller workshops, hvor forskellige kulturer præsenteres og fejres. På den måde bliver aftenskoleaktiviteterne en mere naturlig del af lokalsamfundet.
Samtidig anbefales det at sikre, at information om aftenskolernes tilbud er tilgængelig på flere sprog og gennem forskellige kanaler, så man kommer i kontakt med målgruppen dér, hvor de er. Mange i denne målgruppe kender ikke aftenskolekonceptet, og derfor handler det først og fremmest om at skabe kendskab og åbne for dialog om, hvad aftenskolen kan tilbyde.
VEJEN FREM
Aftenskolerne i Rødovre – og i resten af landet – har en stor mulighed for at blive relevante for mange flere mennesker. Men det kræver en ændring i tilgang og kommunikation. Hvis aftenskolerne kan formå at vise unge, mænd og borgere med anden etnisk baggrund end dansk, at de er velkomne, og at der er noget at hente for dem, vil aftenskolerne kunne opnå en langt bredere rolle i (lokal) samfundet. Det handler om at tilpasse sig, møde folk, hvor de er, og vise, at aftenskolen er mere end traditionel undervisning – det er et sted for fællesskab, udvikling og måske endda lidt hygge. ■
OM RAPPORTEN
Rapporten “Aftenskolerne i Rødovre – Mod en ny fortælling, nye målgrupper og nye samarbejder” er udarbejdet af Videncenter for Folkeoplysning og er anden delrapport i en større undersøgelse af aftenskolerne i Rødovre Kommune. Den fokuserer på perspektiver fra aftenskolekursister, undervisere og kommunale aktører, og undersøger blandt andet de barrierer, der er for at tiltrække nye målgrupper til aftenskolerne. Rapporten bygger på interviews og undersøgelser blandt både nuværende og potentielle kursister og identificerer udfordringer forbundet med at tiltrække yngre voksne, mænd og borgere med anden etnisk baggrund end dansk. Den indeholder konkrete anbefalinger til, hvordan aftenskolerne kan tilpasse deres tilbud, kommunikation og samarbejder for at nå bredere ud og skabe større relevans for disse grupper.