Kroppen og skoven taler samme sprog

Der er en grund til, at det føles godt at lade sig synke dybt ned i græsset og bare trække vejret. I disse år vender vi os i stor stil mod naturen – men hvorfor netop nu? Og hvad er det egentlig, naturen gør ved os? Det har Simon Høegmark, ph.d. i naturpsykologi, naturvejleder og medstifter af ViNatur, nogle helt konkrete bud på. Ifølge ham giver naturen os svarene på alt, hvis vi bare vender os mod den.

Af Molly Christensen, redaktør og kommunikationskonsulent i Fora – Artiklen blev bragt første gang i Fora Magasinet #2 2025.

Simon Høegmark har i mere end 20 år arbejdet med naturbaseret sundhedsfremme og undervist både ledere, medarbejdere og sundhedsprofessionelle i naturens rolle for vores trivsel. I dag er det ikke længere et spørgsmål om det virker – men hvordan vi bedst bruger det.

ET SYSTEM DER KENDER VORES RYTME
Der har siden 80'erne og frem til nu været et langt forarbejde med at forske ekstremt meget i det her, gør Simon klart, og nu er den viden ved at komme ud til almindelige borgere:

“Nu kan vi dokumentere, hvad det egentlig er der sker, når vi er i naturen. Vi ved, rent fysiologisk, at det er sundhedsfremmende. Det kan måles både i hjernen og i hormonerne i kroppen. Simpelthen fordi vi selv er natur. Før i tiden var det lidt abstrakt eller hippieagtigt at tro på naturens helbredende effekt på den måde. Men nej, det er bare ren biologi. Det er sådan, det fungerer.”

Ifølge Simon er naturens helende virkning forankret i biologien. Når vi kommer ud i naturen, begynder kroppen at reparere sig selv hurtigere: “Vores krop fungerer som et økosystem – præcis som en skov. Derfor giver det mening, at kroppen restituerer bedst, når den får ro og rytme,” understreger Simon. “Hvis du har været udsat for en stresset periode og så giver kroppen ro, udvaskes stresshormoner og kolesterol i kroppen, og så kan kroppen regenerere hurtigere.”

NATUREN SOM MODGIFT
Men måske handler naturens popularitet ikke kun om helbred. Måske er det også en respons på den urolige tid, vi lever i. Simon oplever det tydeligt for eksempel ved at flere hyrer ham til at holde foredrag om netop dette: “Mange føler sig usikre lige nu, fordi der er så mange konkrete kriser rundt omkring. Vi har Kina, Rusland, USA, Ukraine og hele klimafrygten. Hvis man diskuterer, hvad der giver mening for folk, så kan de fleste faktisk blive enige om, at det er naturen.”

Han beskriver, hvordan vores instinktivt søgende adfærd – at vende ansigtet mod solen, at mærke foråret – er nedarvet fra urtiden: “Vi søger helt naturligt efter naturens cyklusser. Årstidernes skiften. Det giver håb.”

Et centralt begreb i Simons arbejde er det, forskningen kalder selvtranscendens – eller med hans ord: Selvforbindelse. At være tilstede i øjeblikket. Lige her og lige nu med det, der er lige omkring os. Fordi så slapper hjernen af. Simon forklarer forskellen mellem direkte opmærksomhed – den rationelle, fokuserede hjerneaktivitet, som vi for eksempel bruger, når vi er på arbejde – og spontan opmærksomhed, som er den tilstand, naturen aktiverer: “Vi er tilpasset helt evolutionsmæssigt til at være i den spontane opmærksomhed i 80% af tiden. Men det er vi kun 20% af tiden i dag. Det vil sige, at vores amygdala bliver overaktiv, og så producerer vi for mange stresshormoner i kroppen.”

Det hjælper heller ikke, forklarer Simon, at vi bruger den begrænsede tid, hvor vi kunne være i den spontane opmærksomhed, med at kigge ned i vores telefon. Med den store forskydning, der er kommet i vores opmærksomhedsmønster, vil vi med tiden blive syge, hvis vi ikke gør noget andet. Vores krop og nervesystem kan simpelthen ikke følge med at skulle koncentrere os, tage stilling og handle stort set hele tiden.

20 MINUTTER OM DAGEN
Naturen har dokumenteret effekt – også i små doser: “Man kan måle i blodet, at bare 20 minutter i naturen om dagen er sundhedsfremmende. Der produceres nemlig flere NKceller, som er immunforsvarets naturlige dræberceller, der nedbryder bakterier, vira og kræftceller,” siger Simon.

Det er især relevant for dem, der ikke bor i umiddelbar nærhed af vild natur. Og der er kreative måder at få naturen tættere på. Det behøver ikke være i form af en daglig gåtur eller vinterbadning. Man kan også tage naturen med sig ind i hjemmet: “Jeg har en redaktør, der har hjulpet med min seneste bog, som hele tiden har sagt, at alt det her med naturen, det forstod han ikke helt. Men han ville gerne arbejde sammen med mig om det, netop for at komme til at forstå det bedre. Og her i slutningen af processen, op til udgivelsen af bogen, sender han et billede til mig af sin lejlighed, som har forvandlet sig fuldstændigt til en regnskov. Han har forstået det nu,” griner Simon.

FÆLLESSKAB OG NATUR GIVER GOD FOLKEOPLYSNING
For Simon ligger alle svar i naturen. Naturens styrke handler derfor heller ikke kun om individuel sundhed, men kan i høj grad også styrke fællesskaber, skabe ægte kontakt og dybere relationer – alt det, som mange foreningsaktiviteter allerede bygger på, understreger han.

“Folk bliver mere nærværende, mere åbne, mere ærlige i naturen. Man får mere lyst til at arbejde sammen i grupper og finde den bedst mulige løsning uden egen vinding,” siger han og beskriver, hvordan det sociale hierarki træder i baggrunden i naturen: “Der kan være en tømrer, en direktør, en kassedame. I naturen er vi ligeglad med den slags statussymboler og mærkater. Der er vi bare sammen som gruppe og i samme båd. Det giver ro på og deraf plads til at danne stærkere bånd.”

Det er netop dette menneskelige nærvær, som naturen kalder frem – og som også gør det oplagt at bruge naturen aktivt i aftenskole og foreningsregi, understreger Simon: “Lige meget hvad man laver, kan naturen tænkes ind. Der er rigtig mange muligheder for at få folk med ud.”

Det behøver det ikke være revolutionerende ændringer. Mange gør det allerede i form af vandringer, meditation eller kreative aktiviteter – potentialet er stort: “Mange folk i aftenskoleregi er jo allerede enten specialister i meditation, vandring eller craftaktiviteter – og det er jo i bund og grund alt sammen det samme, det kan. Man kommer i den her 'værenstilstand',” forklarer Simon.

ET OPGØR MED DET MEKANISTISKE SYSTEM
Helt grundlæggende opfordrer Simon til et systemskifte – både på det personlige og det samfundsmæssige plan. Et skifte fra det mekanistiske til det økosystemiske:

“Vi har al den viden, vi skal bruge. Vi ved det hele. Alle løsninger er i naturen – også i forhold til, hvordan vi producerer anderledes. Hvordan vi lever. Vi skal bare forstå at arbejde sammen med et økosystem. Og vores egen krop er et økosystem. Det er oplagt at starte der.” ■ 

Når Simon Høegmark taler om sundhed, begynder han ofte med naturen. For ham er det helt enkelt: “Vores krop fungerer som et økosystem – præcis som en skov.” 

SIMON HØEGMARK
Simon Høegmark har netop udgivet bogen I pagt med naturen og arbejder gennem ViNatur for at integrere naturbaserede sundhedsforløb i både kommuner, sundhedsvæsen og på arbejdspladser. Via ViNatur kan man desuden blive uddannet i hans videnskabeligt dokumenterede tilgang: NATURE BODY MIND COMMUNITY-metoden.
Høegmark har tidligere udgivet Genopdag naturen og mærk dens helbredende kræfter.
Læs mere om ViNatur og Simon Høegmarks arbejde på vinatur.dk