KLUMME: Folkeoplysning anno 2035?
Vi står midt i 2020’erne, nærmere betegnet 2025, efter 5 år først med Covid-19, dernæst Ukrainekrigen i 2022 og så i 2023 Hamas’ angreb på Israel med den efterfølgende ødelæggende krig i 2023. Så fik vi Trump til magten, hvor de første 100 dage har været som alvorlig turbulens ombord i en flyver, hvor man ikke rigtig ved, hvad man skal holde i og tro på.
Af fremtidsforsker Marianne Levinsen, cand.scient.pol. – Klummen blev bragt første gang i Fora Magasinet #2 2025
Danskerne er lidt forsigtige og sparer op og fokuserer på det nære samt på hverdagen og på de muligheder, hvor de kan fordybe sig, blive klogere, få indsigt eller nye håndværksmæssige evner. Ikke mindst ønsker mange at gøre noget, hvor de selv mærker, at de gør en forskel, og hvor de kan se og mærke den. Det kan være surdej, sprog, snedkeri, uddannelse og alt det, som folkeoplysningens mange aktører kan levere.
Dog, som Poul Henningsen sagde: ”Fremtiden kommer af sig selv, men det gør fremskridtet ikke.” Det betyder, at man som organisation og virksomhed skal arbejde med at skabe en bedre fremtid – for organisationen, for medlemmerne og for samfundet.
MEGATRENDS MED BETYDNING FOR FREMTIDENS FOLKEOPLYSNING!
I Europa skal vi i de kommende år arbejde sammen på mange områder for at bevare og udvikle de gode europæiske samfund. Som konsekvens skal folkeoplysningen overveje, hvordan den kan være med til at styrke kultur, uddannelse og folkeoplysning – ikke kun i Danmark, men også på europæisk niveau.
Dernæst betyder digitaliseringen, herunder Big Data og AI, at folkeoplysningen skal arbejde med at anvende og udvikle nye digitale værktøjer og infrastruktur, enten alene eller i samarbejde med andre, for at kunne levere bedre og højere kvalitet i tilbud og service.
Integration af klima og bæredygtighed i folkeoplysningen er en nødvendighed på flere måder. For det første er der den ressourcemæssige tilgang, det vil sige at reducere, genbruge og recycle materialer og måder at gøre tingene på. Men det handler også om at være bevidst og arbejde med sit eget aftryk på mennesker, miljø samt eksistensberettigelse i fremtidens samfund.
Der er stor konkurrence om opmærksomhed, og det stiller krav om at kunne formulere, hvorfor folkeoplysningen leverer noget helt særligt. Derfor skal der være et konstant fokus på arbejdet med synlighed og markedsføring tilpasset geografi, tilbud og den konkrete situation.
Nutidens og fremtidens danskere har evigt voksende forventninger til liv, til mening og til tilværelsen, og det betyder, at de også forventer bedre rammer, en høj kvalitet i tilbuddet og ikke mindst engagerede og fagligt dygtige undervisere i folkeoplysningen – nu og i fremtiden.
Desuden skal tilbud, kommunikation og services tilpasses til de mange generationer i samfundet og mennesker i forskellige livsfaser med behov for ny viden og nye færdigheder. Og de skal tilbyde nye relationer og berigende fællesskaber, som kan skabe høj livskvalitet hos det enkelte menneske.
FREMTIDENS FOLKEOPLYSNING
Når man studerer organisationer og virksomheder, som overlever på langt sigt, er der en del fælles træk:
• Styr på pengene – så man kan stå imod nedgang og modgang
• Fornemmelse for omverdenen og hurtig reaktionsevne
• Identitet og følelse af fællesskab – det handler om mere end blot at leve eller overleve
• Tolerance overfor nye ideer og forandring samt lade medarbejdere få lov til at udvikle nye ideer
Det ser nemt ud, men mange organisationer og virksomheder har gennem tiden ikke kunnet levere på alle fire punkter og er derfor forsvundet.
I ønskes alle rigtig god arbejdslyst – nu og i fremtiden! ■