Klumme: Aftenskolerne skal udnytte tendensen til demokratisk ejerskab og samfundsansvar

Danskernes fokus på samfundsansvar og prioritering af virksomheder med demokratisk ejerskab er stort. Hvordan kan aftenskolerne udnytte denne tendens?

Af Magnus Skovrind Pedersen, direktør, Tænketanken Brundtland – Klummen blev bragt første gang i Fora Magasinet #4 2024

Aftenskolerne er historisk en del af folkeoplysningen med et stærkt værdigrundlag. Siden højskolernes oprindelse som alternativ til statsstyrede uddannelsesinstitutioner, har de bidraget til folkestyrets udvikling gennem politisk holdningsdannelse og oplæring i kundskaber.

I dag står aftenskolerne med offentlig støtte, men oplever fald i markedsandele og kursisttal, mens offentlig støtte reduceres mere end tilbagegangen. Dette står i kontrast til fremgangen for forbrugerejede virksomheder som forsikringsselskaber og varmeforsyninger. Forenet Kredit fremhæver sine fællestræk med foreningsdanmark, og energikoncernen Andel betoner sin tilknytning til andelsbevægelsen.

Hver fjerde dansker siger, at de vil vælge ydelser fra et demokratisk selskab, selv hvis det ikke var den billigste. I dette demokratiske grundlag ligger folkeoplysningens rødder og fremtidige fundament. Hvorfor udnytter aftenskolerne ikke denne tendens?

HVAD ER DER BRUG FOR?
En af de mest presserende udfordringer er konkurrencen om vores tid. Selvom vi over de sidste 100 år har fået mere fritid, er mulighederne for at bruge den eksploderet. Når streamingtjenester betragter søvn som deres største konkurrent, står det klart, hvor hård kampen om vores opmærksomhed er blevet. Alligevel er der muligheder for aftenskolerne i at udnytte tiden til at drive demokratisk virksomhed.

Aftenskolerne bør sigte på aktiviteter med reel vækstmulighed. Danskernes ønske om at bidrage til udvikling og hjælp er stigende. Det er vigtigt at arbejde professionelt med at sikre, at medlemmer får noget til gengæld. Aftenskolerne bør også udvikle aktiviteter, der kan fungere uden tilskud. Nogle aftenskoler har udviklet forretninger, hvor de både driver uddannelse efter aftaler med kommunen og som folkeoplysningsaktivitet, hvilket giver mulighed for at konkurrere på et kommercielt marked. Her er der behov for en lovændring, så underviserløn kan være mere fleksibel.

Folkeoplysningen kan også bidrage som modspil til techgiganternes indflydelse ved at fremme kritisk tænkning og demokratisk deltagelse, især blandt yngre generationer, der er påvirket af disse platforme. Det kan være gennem kurser om digital dannelse og sikkerhed.

Samlet set står aftenskolerne over for en mulighed for at genopfinde sig selv ved at udnytte tendenserne for demokratisk ejerskab. Det kræver tilpasning til tidens udfordringer – ved at forbedre markedspositionen og sikre fleksibilitet i arbejdet med undervisning, så der kan arbejdes økonomisk bæredygtigt og demokratisk ansvarligt. Det er tid til at gribe mulighederne, styrke fundamentet og sikre, at folkeoplysningen fortsat er vital i det danske samfund. ■

Som stifter og tidligere direktør i Tænketanken Demokratisk Erhverv har Magnus indgående kendskab til den demokratiske erhvervssektor fra landbrugets andelsselskaber, medarbejderejede selskaber og den store forbrugerejede sektor indenfor forsyning, finans, bolig mv. Derudover har Magnus erfaring fra en række organisationer, der arbejder i krydsfeltet mellem demokrati, samfundsindsatser og kommercielle aktiviteter, herunder Oxfam Danmark og Tryghedsgruppen, der ejer Tryg Forsikring.