Et mesterligt benspænd
Et nyt kursusformat på Skolen for kreativ fritid i Viborg giver billedkunstnere mulighed for at arbejde seriøst og eksperimenterende – med kunstnerisk feedback i centrum.
Af Molly Christensen, redaktør og kommunikationskonsulent i Fora – Artiklen blev bragt første gang i Fora Magasinet #2 2025.
Hvordan bliver man ved med at udvikle sig som billedkunstner – når man hverken er tilknyttet en uddannelse eller har en fast underviser at læne sig op ad? I Viborg har en gruppe ambitiøse billedkunstnere fundet deres eget svar. På forløbet MesterVærket mødes de ni gange over et år, får opgaver stillet af professionelle kunstnere og arbejder målrettet mod at komme med på censurerede udstillinger. Det hele foregår i trygge, men krævende rammer – og med en bevidsthed om, at kunst også handler om at turde stille sig frem.
IDÉ OPSTOD AF LOKALT BEHOV
Mie Dissing bor i Viborg og kender mange i det lokale kunstnermiljø. Selv kører hun til Herning ni gange på et år for at gå på et kursus, der minder om MesterVærket – men hun kunne mærke, at det ikke var en mulighed for mange af dem hun mødte:
“De magter ikke den lange tur til og fra Herning. De synes, det er for langt væk, og så er det tilmed et aftenkursus fra 19 til 22. Det er hårdt at skulle hjem så sent og så op på arbejde næste dag. Man kommer hjem med en hjerne, der i den grad er overarbejdet af gode idéer. Man kan ikke bare lægge sig ned og sove lige med det samme,” fortæller hun.
Derfor Har Mie lagt MesterVærket klokken 17 ved fyraftenstid og opbygget det med ni mødegange over et år ligesom kurset i Herning. Fire professionelle kunstnere inviteres ind til først at stille en opgave og derefter give feedback, når kunstnerne har arbejdet selvstændigt med værkerne og præsenteret dem.
“I løbet af forløbet udvikler deltagerne både nogle arbejdsmetoder, et sprog og en tilgang til det at male, fordi de bliver mere bevidste om deres egen praksis, både af at arbejde selvstændigt med værkerne, men også af at få den faglige feedback fra de andre,” fortæller Mie. “Dét er den uddannende faktor i det.”
NÅR BENSPÆND BLIVER LØFTESTÆNGER
En af deltagerne på det seneste MesterVærkforløb er Jens Birkelund. Jens har brugt tegning som følgesvend siden barndommen, både som kreativ udfoldelse og som støtte i perioder med angst. I dag arbejder han mere kunstnerisk og udadvendt med sin praksis – men motivationen for at tilmelde sig MesterVærket var stadig delvist personlig:
“Det er meget nemmere at få lavet noget, hvis man får et spark i røven,” siger han med et grin.
Men det var ikke bare strukturen i forløbet, der hjalp Jens i gang – det var også de kreative benspænd, som de professionelle kunstnere stillede. I stedet for at lægge op til tekniske øvelser eller færdige skabeloner, blev deltagerne præsenteret for åbne, fortolkningsrige opgaver, der krævede selvransagelse og nysgerrighed. Netop den kombination af ramme og frihed viste sig at være en stor drivkraft for Jens. Opgaverne, deltagerne arbejdede med, var alt andet end standardiserede. Ét oplæg handlede om at udvinde en farvepalet fra en genstand og bygge et værk op omkring den. Et andet havde overskriften abandoned places og opfordrede kursisterne til at fortolke forladthed – fysisk eller psykisk.
“Kort fortalt var opgaven, at vi skulle finde et forladt sted og så lave et værk ud fra det. Det kunne være et forladt hus... men det måtte også være et mentalt sted,” fortæller Jens, som valgte at tage udgangspunkt i nogle gamle drømmedagbøger, han havde ført for mange år siden. Dem lavede han en tegneserie ud af. Resultatet blev et både personligt og poetisk værk, som han er ret godt tilfreds med:
”Lige når man får opgaven, tænker man bare: hvad skal jeg med det der? Men så bliver man bare nødt til det, Og så sker det jo, at man lige pludselig får en idé, hvor man tænker: dét her, det er noget! Sådan havde jeg det meget med den opgave her. Der overraskede jeg mig selv rigtig meget.”
SÅRBARHED OG SAMMENHOLD
At stille sig op og præsentere sit værk foran en gruppe, og ovenikøbet bede om kritik, kræver mod. Men netop den udfordring blev en styrke i forløbet – især fordi deltagerne hurtigt udviklede et trygt rum. Mie uddyber:
“Allerede første gang, en af deltagerne var oppe og præsentere sit værk, begyndte alle spontant at klappe. Og det er de bare blevet ved med. Det er også en fin anerkendelse af, at det er svært at stille sig op – og nogle gange også svært at tale om sine værker.”
For Jens var det netop det trygge rum, der gjorde det muligt at
være med – på trods af den livslange angst for at tale foran andre:
“En af de værste slags angst, jeg har, er at stå foran en forsamling og præsentere noget. Men jeg tænkte, at det er fandme god angsttræning, det her,” fortæller Jens og fortsætter: ”Det er ikke sjovt at have det sådan. Men når man så har lavet et projekt, man faktisk er stolt af og som man har lagt en masse energi i, så er det alligevel helt anderledes at stille sig op.”
NÅR KUNSTEN STRAMMES OP – OG ÅBNER OP
Mie har fulgt deltagernes udvikling tæt. Ikke bare i deres teknikker, men også i måden, de tager deres kunst mere alvorligt på:
“De tager stilling til alt – fra billedets komposition til, hvordan det bliver præsenteret i en ramme. Det er virkelig færdige værker, som de også formår at vise og formidle på en fuldendt måde.” Det første hold blev fyldt lynhurtigt, og næsten alle deltagere har meldt sig til efterårets nye runde. Også Jens:
“Det har simpelthen været så godt og jeg har fået meget ud af det. Jeg glæder mig allerede til det næste,” slutter han. ■
MESTERVÆRKET – ET FLEKSIBELT TILRETTELAGT FORLØB
MesterVærket på Skolen for Kreativ Fritid er et godt eksempel på et fleksibelt tilrettelagt forløb. Fleksible tilrettelæggelsesformer er en særlig mulighed inden for folkeoplysningen, som giver aftenskoler større frihed til at skræddersy undervisningen mere frit. Her tæller underviserens forberedelse, individuel vejledning og deltagernes selvstændige arbejde med i det samlede timetal – og mødegange kan ligge spredt over længere tid. Formen egner sig til:
• Projektorienterede og eksperimenterende forløb
• Deltagere med behov for fleksibilitet
• Undervisning, hvor fysisk fremmøde kun er en del af læringen
Ordningen giver rum for nye målgrupper og læringsformer – og kan være en løftestang for udvikling i aftenskolerne.
Eksempler på opgaver i MesterVærk-forløb
Ekstrakt: Farveanalyse af genstand
Papart: Kunst med genbrugspap
Recycling: Genskabelse af et ældre værk
Abandoned Places: Fortolkning af forladthed
Øverste billede: Som en del af en opgave på forløbet lavede Jens Birkelund fire loftpaneler, der handler om barndommens frygt og forestillinger. Som barn forestillede han sig, at der gemte sig øjne i knasterne i loftet – hans mor dækkede dem med klistermærker for at skærme ham, ”men jeg vidste jo godt, at de stadig var bagved,” husker Jens.
For Mie er noget af det vigtigste ved forløbet MesterVærket, at deltagerne udvikler sit eget kunstneriske sprog.
Jens Birkelund deltog på MesterVærket for at udfordre sig selv.
Flere deltagere eksperimenterede med lag, tekstur og karakter i opgaven “papart”. Her et værk med både selvironi og detaljerigdom fra deltager Christina Pannewig.