Er Lang levetid folkeoplysningens gyldne mulighed?

Vi bliver ældre og ældre. Samtidig bliver vi også rigere, friskere og sundere. Hvordan udnytter og tackler folkeoplysningen det? Vi har spurgt fire skoleledere og formænd blandt Foras medlemmer.

Artiklen blev bragt første gang i Fora Magasinet #1 2025

Mette Kathrine Bloch-Boas (t.v. på billedet), skoleleder i Nyborgs Kreative Skole
Folkeoplysningen skal være et frirum fra arbejde, skærme og forpligtelser – et sted, der løfter os, giver os nye perspektiver og skaber møder mellem mennesker, så vi ikke ender ensomme og snæversynede. Majoriteten i foreningerne er de ældre generationer. De har en anden æstetik, en anden måde at tilgå kurser på – de er ikke vant til, på samme måde som unge, at mixe og vælge til og fra. De er mere tro mod hele kursusformen, og de har tiden til at knytte sig til et kursus over længere tid. Men når næste generation af seniorer træder ind, skal folkeoplysningen forny sig. Der vil være behov for et bredere kursusudbud, kortere og mere målrettede forløb og et større fokus på individet og selvudvikling.

Jeg tror, der ligger en stor opgave i at gentænke folkeoplysningens format. De yngre generationer vælger selv kulturoplevelser og stiller større krav til for eksempel fleksibilitet og æstetik. Museer har været dygtige til at integrere folkeoplysende elementer i deres tilbud med foredrag, workshops og tværgående samarbejder. På samme måde skal folkeoplysningen gentænke de fysiske rammer, så de skaber en indbydende helhedsoplevelse. Kig bare på, hvordan bagerierne i dag handler om mere end blot at købe brød – det er ikke bare et sted, hvor vi køber vores basser, men hvor helhedsoplevelsen er indtænkt. En anden afgørende faktor er aflønningen af undervisere. Mange af de dygtigste kræfter er selvstændige og kan ikke nøjes med en traditionel lønstruktur. Hvis folkeoplysningen skal fastholde et højt niveau og undgå at blive en ren hobbysektor, må underviserne aflønnes ordentligt, så det også kan være en bæredygtig karrierevej for dem.

Dorrit Bjerre (m.h.), formand i Fælles Fritid
Den øgede levetid vil medføre et større fokus på at forblive selvhjulpen længere. Folkeoplysningen kan spille en vigtig rolle ved at tilbyde kurser inden for motion, fællesskab og viden om sund kost, så flere kan bevare en aktiv og selvstændig livsstil. For dem, der skal arbejde længere, bliver fleksibilitet afgørende. Hvis folkeoplysningen tilbyder mere fleksible kursusformater, hvor deltagerne ikke nødvendigvis er bundet til et fast mødetidspunkt hver uge, kan det gøre det lettere at engagere sig – og samtidig tiltrække yngre aldersgrupper end pensionisterne.

En længere levetid kan også betyde, at pensionsopsparingen skal række over flere år, så borgerne vil muligvis blive interesserede i billige og kreative løsninger, der forlænger levetiden på materialer og genstande. Samtidig er digitale færdigheder en nødvendighed for de fleste i dag, og særligt dem, der har forladt arbejdsmarkedet, kan have behov for opgradering af deres it-kompetencer. Det kan derfor være relevant at nytænke strukturen i folkeoplysningens kursustilbud. En klippekortsordning kunne give deltagerne mulighed for at sammensætte deres kurser på tværs af forskellige kursusfag i en sæson. Digitale kurser, som for eksempel online yogaundervisning før arbejdstid, kan også gøre det lettere for flere at deltage i folkeoplysningens aktiviteter. Med større fleksibilitet tror jeg, at longevity kan blive en mulighed for folkeoplysningen, men med et længere arbejdsliv kan det måske blive sværere at skaffe frivillige. Folkeoplysningen bør fokusere på, at en ældre befolkning medfører ændrede behov, og indrette kursusudbuddet efter det.

Chris McKay (m.v.), skoleleder i Fora Fritid
I et samfund, hvor folk lever og arbejder længere, spiller folkeoplysningen en afgørende rolle. Aftenskoler og fritidsundervisning kan både opdatere kompetencer og tilbyde aktiviteter, der øger livskvaliteten for pensionister og efterlønnere. Samtidig skaber folkeoplysningen fællesskaber på tværs af generationer og sociale skel, hvilket kan modvirke ensomhed og styrke den mentale sundhed. Efterspørgslen på kurser ændrer sig i takt med den længere levetid. Bæredygtighedskurser vinder frem, især inden for gør-det-selv og brug af bæredygtige materialer. Digitale kompetencer bliver stadig vigtigere for at følge med i en digitaliseret hverdag – her kan makerspaces være en naturlig forlængelse af et langt håndværkerliv, især for mænd (et makerspace er et værksted, hvor man kan arbejde med digitale teknologier, og hvor det analoge håndværk møder den nye teknologi, red.) Flere ældre ønsker at starte egen virksomhed eller arbejde som freelancere, hvilket gør iværksætteri for seniorer til et relevant tilbud. Samtidig er kurser i kost, træning, mindfulness og mental sundhed i fokus – også rettet mod grupper med særlige behov som demensramte. Fleksible kursusformater, såsom korte forløb, klippekort eller onlineundervisning, kan gøre det lettere for flere at deltage. Samtidig kan mentorordninger, hvor ældre deler erfaringer med yngre generationer, skabe værdifulde fællesskaber. Longevity er både en mulighed og en udfordring for folkeoplysningen. Der er en stigende efterspørgsel på læring og fællesskaber, der understøtter et langt og aktivt liv, men konkurrencen fra andre udbydere gør det nødvendigt at nytænke kursusformater og undervisningsmetoder.

Aftenskolerne har en oplagt chance for at positionere sig som det naturlige sted for livslang læring og fællesskab. De kan udvikle kurser, der understøtter et aktivt og meningsfuldt liv, og målrette dem til seniorer og midaldrende, der ønsker at investere i deres trivsel. Samarbejde med arbejdsmarkedet, sundhedssektoren og frivillige organisationer kan samtidig bidrage til at nå flere og sikre, at tilbuddene matcher samfundets behov.

Kirsten Michaelsen (t.h.), formand i Grindløse-Bogense Husflid
Mennesker er sociale og har brug for steder, hvor de kan møde andre med samme interesser. Netop fordi vi lever længere, er det også vigtigt at stimulere hjernen ved at tilegne sig ny viden og færdigheder. Folkeoplysningen har den fleksibilitet, der skal til for at imødekomme denne efterspørgsel og udvikle metoder, der passer til forskellige behov. Fleksibilitet er nøgleordet – både i forhold til kursusindhold og afholdelsesformer. Kursusefterspørgslen varierer fra sted til sted, og en god skoleleder opfanger signalerne fra lokalområdet. Samtidig er det vigtigt at tilbyde noget uventet – noget, som kan inspirere og skabe nye interesser. Mange ønsker at ændre livsstil i en mere klimavenlig retning, hvilket skaber behov for kurser i klimavenlig madlavning, der får hele familien med. Der er også en voksende interesse for gamle håndværk kombineret med recycling – en trang til at skabe noget selv frem for blot at forbruge masseproducerede varer.

For at folkeoplysningen kan favne bredt, skal der være tilbud både om dagen og om aftenen. Dagskurserne henvender sig primært til mennesker uden for arbejdsmarkedet, herunder en stor gruppe ældre kursister. Det er ikke usædvanligt at se deltagere i 80’erne på kurser eller i caféarrangementer. Særligt de tilmeldingsfrie tilbud er attraktive for denne målgruppe, da de giver friheden til at deltage fra gang til gang uden forpligtelse, og man betaler kun for de dage, man møder op. For at udnytte potentialet inden for longevity skal folkeoplysningen revitaliseres, støves af og gøres relevant for nye generationer. Hvis det lykkes, kan det blive en gylden tid for folkeoplysningen. Måske skal folkeoplysningen endda have en mere nutidig betegnelse for at vække bredere interesse.