Hvem skal være Foras ildsjæl 2026?


Er der en, der holder sammen på det hele i jeres forening, og som fortjener et skulderklap for en ekstraordinær indsats for at få ”det hele til at spille” eller for at få foreningen på ret kurs? Eller er der en underviser hos jer, som brænder igennem og som kursisterne elsker for en speciel tilgang til undervisningen? Så er vedkommende måske den rette kandidat til prisen som Foras ildsjæl.

Der er åbent for indstillinger til prisen for i år, så hvis der er en frivillig, en ansat eller en underviser i jeres forening, som kan være kandidat til prisen, så send en mail til henriette@fora.dk med et bud på hvem det er, hvilken funktion vedkommende har i foreningen og en kort beskrivelse af, hvad det ekstraordinære er, som personen har bidraget med.

Husk, at det er helt i orden at indstille sig selv eller at indstille en person, som har været indstillet før, men som ikke blev vinder af prisen.

Der er deadline for indstillinger den 31. marts. Prisen vil blive overrakt på Foras landsmøde den 8. – 9. maj i Svendborg.