Tak for næsten 20 år, Lotte


Efter knap to årtier i Fora har kursuskonsulent Lotte Helle valgt at søge nye veje.

Lotte har sat et markant aftryk på både sekretariatet og samarbejdet med medlemmerne – altid med stort engagement og nærvær.

“Jeg glæder mig fra hjertet over at have mødt så mange gæve folk gennem min tid i Fora,” siger Lotte, der glæder sig til at se, hvad der viser sig og åbner sig for hende nu.

Vi siger et stort tak til Lotte for hendes mangeårige indsats og ønsker hende alt det bedste fremover!