Niels Jabobsen er Foras ildsjæl 2025


Niels Jacobsen fra Ullerslev Husflidsforening blev på Foras landsmøde kåret til årets ildsjæl.

Det var skoleleder Mogens Jørgensen der på vegne af Ullerslev Husflid havde indstillet Niels til Foras ildsjælspris i indstillingen lød det bl.a.:

"Niels har igennem en årrække været den drivende kraft i Ullerslev Husflid, nærmest som en hvirvelvind der kan tage pusten fra de fleste af bestyrelses medlemmer, men det er Niels' energi der smitter af og driver foreningen.

Niels har gennem årene været formand, kasserer, skoleleder, bestyrelsesmedlem og er der altid med en hjælpende hånd til det praktiske i foreningen.

Niels har formået at øge udbuddet af kurser så vi i dag har 60 forløb fordelt på forår/efterår, oprette hyggelørdage hvor kursisterne kan mødes for at udøve deres passion for håndværket, men ikke mindst det sociale. Til disse lørdage kommer de fra både Nordjylland og Hovedstaden.

Niels' gå-på-mod gør at Ullerslev Husflid altid er med i forreste række når der skal nytænkes og disse idéer skal sættes i gang og skal prøves af, som tidligere med projektet ensomhed i kommunen, vores børnehold fra Vibeskolen og senest med projektet gå til håndværk for elever fra 7., 8., 9. kl. som syntes hverdagen kan være svær, har en stor plads i Niels."

Selve prisen bliver hvert år valgt af sidste års vinder. Derfor var det Krista Gerken fra Kolding Husflid, der havde valgt dette års pris: lysestager af Niels Chr. Olesen og keramik-fugle af Hanne Munk Kure, som blev overrakt af bestyrelsesleder Elsebeth Gerner Nielsen.