Kom med til landsmøde 2024


I år afholdes landsmødet i Horsens fra fredag den 3. maj til lørdag den 4. maj, og temaet er mental trivsel og folkeoplysning.

Sæt kryds i kalenderen til årets landsmøde 2024. Fredag eftermiddag afholdes det formelle landsmøde, hvor forslaget til vedtægtsændringer behandles og der skal vælges nye folk til bestyrelsen.  

I anledning af Foras 20-års jubilæum byder vi fredag aften på en velkomstdrink og 3-retters festmiddag med jubilæumstale og kåring af årets ildsjæl. Under middagen er der som sædvanlig rig mulighed for samtale og netværk.

Lørdag får vi forskellige inputs til, hvordan vi kan tænke mental trivsel ind i folkeoplysningen. Her vil kulturudviklingskonsulent Mikkel Ottow fortælle om kulturens helbredende kræfter og hvordan Region Midtjylland ser sundhed og kultur som tæt forbundne. Formiddagen byder også på inputs fra underviserpanelet – for hvordan skaber Fora-undervisere mental trivsel gennem folkeoplysningen? Lørdagen rundes af med foredrag af Anne Kirketerp om de sundhedsfremmende effekter ved håndarbejde og hvordan vi kan arbejde mere med disse dimensioner.

Vi glæder os til at se jer!
 

Tid: Fredag den 3. maj kl. 14.00 – lørdag den 4. maj kl. 13.00

Sted: Comwell Bygholm Park, Schüttesvej 6, 8700 Horsens

Tilmelding: Via linket her (frist 5. april)

Læs hele landsmødeindbydelsen her (pdf)

Dagsorden og bilag offentliggøres senest den 21. april