Historiske forslag til afstemning på dette års landsmøde


På Foras formelle landsmøde den 3. maj, fremsætter bestyrelsen to forslag til vedtægtsændringer, samt et forslag om ændring af kontingentsatser fra 2025.

På intranettet ligger nu dagsorden for det formelle landsmøde 2024, hvoraf det fremgår at Foras bestyrelse fremsætter forskellige forslag til ændringer. Dertil ligger også bilag til henholdsvis forslag til ændring af Foras vedtægter og forslag til kontingentfastsættelse 2025, der beskriver forslagenes indhold.

Der er to forslag til vedtægtsændringer, som sættes til afstemning hver for sig:

  1. Forslag til ændring af formålsparagraffen - § 1.2.
  2. Alle andre forslag (organisatoriske forslag), heriblandt ny organisering af bestyrelsen

Bliver de organisatoriske forslag ændringer af Foras vedtægter vedtaget, træder de i kraft med det samme. Det betyder, at der skal foretages valg til posten som bestyrelsesleder og at der skal vælges fem bestyrelsesmedlemmer. Dermed er der brug for en ny dagsorden for resten af landsmødet.

Dagsorden nr. 2 (som skal bruges hvis de organisatoriske vedtægtsændringer bliver vedtaget) vil, sammen med resten af bilagene til det formelle landsmøde, blive lagt på Foras intranet senest 14 dage før landsmødet, dvs. fredag d. 19. april. Vi sender en mail til alle der er tilmeldt landsmødet, når alt materiale er tilgængeligt.

Forslaget til ændring af kontingentsatser vil blive behandlet efter forslagene til vedtægtsændringer, hvad end de organisatoriske forslag bliver vedtaget eller ej. Bemærk at bestyrelsen foreslår, at kontingentsatsen også vil stige i både 2025 og 2026, men at stigningen for 2026 først skal behandles på landsmødet i 2025.

Årets landsmøde bliver altså et historiske et af slagsen. Ikke bare fordi Fora har 20-års jubilæum, men også på grund af de grundlæggende ændringer af vores forbund, som sættes til afstemning.

Vi vil derfor opfordre alle til at møde op og udøve deres demokratiske indflydelse. Er man i tvivl om hvor mange delegerede, foreningen eller skolen er berettiget til at stille med, kan det læses i indbydelsen til landsmødet.

Tilmeld dig årets landsmøde her, inden fristen den 5. april.