Download hæftet TREVLER & STUMPER
I hæftet finder du tips og tricks til, hvordan du selv kan genbruge tekstiler til bl.a. strik og hækling, patchwork, tekstilcollage, konfetti-quiltning og plantefarvning.
"De fleste af os går op i, hvordan vi klæder os. Samtidig er mange af os klar over, hvor stor en synder mode- og tekstilbranchen er i forhold til vores klima. Heldigvis kan vi forbrugere aktivt gøre noget, for at skubbe til den forandring.
Vi kan:
- købe mindre tøj fra nyt. Når vi køber nyt, kan vi købe tøj i en god kvalitet og i et tidløst design.
- købe brugt tøj og donere vores eget brugte videre.
- reparere det tøj, vi i forvejen har og forlænge dets levetid.
Desuden kan vi tænke i redesign og recycling af tekstilerne, når tøjet har udtjent sin værnepligt."
Sådan indleder Anna Storck Birkholm-Falshøj hæftet TREVLER & STUMPER – Håndarbejdsteknikker til genanvendelse af resttekstiler. Anna er uddannet beklædningsdesigner og arbejder som underviser hos daghøjskolen Kompetencehuset, og det er gennem et udviklingsprojekt hos daghøjskolen, at hæftet er kommet til verden.
Hæftet er gratis at downloade og kan frit deles med ligesindede kreative, der ønsker at gøre lidt for at skabe en mere bæredygtig tilværelse eller blot kunne være interesserede i at få nogle nye idéer.
Download TREVLER & STUMPER her
Projektet er støttet af Kulturministeriets Udviklingspulje til Lokal Folkeoplysning.