Er du nysgerrig på Instagram?
Så er vores kommende introduktion til det sociale medie måske noget for dig. På webinaret kommer vi omkring ting som hvad forskellen er på et opslag og et reel, samt hvad det vil kræve, hvis man som aftenskole eller forening gerne vil gøre brug af Instagram.
Fora inviterer til webinar tirsdag den 10. oktober, fra kl. 17.00 til 18.00, hvor du kan få en grundlæggende introduktion til Instagram.
Webinaret er henvendt til dig, der ønsker at lave en Instagram-side til din aftenskole eller forening, eller måske allerede har en side, men gerne vil have en introduktion til, hvordan man kan bruge Instagram effektivt.
Instagram er nemlig anderledes end f.eks. Facebook, både når det kommer til brugere og indhold. Derfor vil vi gennemgå de forskellige elementer – opslag, reels, stories og live-udsendelser – og hvordan man bruger dem til forskellige formål. Til sidst vil der være mulighed for at stille spørgsmål.
Tilmeld dig ved at skrive til kasper@fora.dk.
Det er gratis at deltage for medlemmer af Fora.