Podcast: FNs verdensmål nr. 5: Ligestilling mellem kønnene


Fora og Odense Aftenskole har udgivet podcast om ligestilling mellem kønnene

FNs verdensmål nr. 5: Ligestilling mellem kønnene og FN’s Menneskerettighedserklæring fra 1948 lyder:
"Alle kan tænke, tale og leve frit sammen - og alle har ret til og mulighed for at leve et liv i sikkerhed og tryghed"

I nogle samfund diskrimineres kvinder stærkt alene på grund af deres køn. Der er et gab mellem vores gode hensigter og virkeligheden for ligestilling i nogle af verdens fattige lande.

I februar 2022 rejste Jette Mellgren fra Odense Aftenskole rundt i Uganda. Her kom hun i kontakt med meningsstærke studerende, med unge, der for længst har forladt skolesystemet, med hjemmegående husmødre på fattigdomsgrænsen, med veluddannede forretningsfolk, med lokale politikere og mange flere. Hun har interviewet både kvinder og mænd og piger og drenge. Den overvejende del kommer ude fra landet, akkurat som hovedparten af den ugandiske befolkning, og podcasten afspejler således deres holdninger.

Podcasten har fokus på ligestilling mellem kønnene og fortæller om kvinder i et udviklingsland.
Produktionen er realiseret med støtte af CISU – Civilsamfund i udvikling.

Find og lyt til podcasten her: Lyt til podcasten