Debatindlæg i Altinget - Borgerpligt kan redde Danmarks sammenhængskraft


En borgerpligt, hvor unge mennesker bliver sendt 'ud i virkeligheden' for at opnå viden om samfundet, vil sikre vores fælles værdier og demokrati. Det skriver Karen Maigaard og Elsebeth Gerner Nielsen, landsformand og næstformand i Fora, i et debatindlæg i Altinget.

"Hvordan samler vi mennesker på tværs af alder, baggrund og erfaring? Og hvordan kan vi styrke demokratiet i en verden i opbrud? Tanken om en borgerpligt, der som en alternativ værnepligt sætter unge mennesker i kontakt med de dele af samfundet, som de ellers ikke ville komme i nærheden af, lyder som et godt svar på de spørgsmål."

Sådan indleder Karen Maigaard og Elsebeth Gerner Nielsen, landsformand og næstformand i Fora, deres debatindlæg i Altinget.

"For verden er i opbrud. Vi lever mere og mere i vores egne ekkokamre. Forståelsen for alle dem, der har andre holdninger end vores, er under pres. Med internettet er det blevet nemt at komme i kontakt med hele verden – alligevel er det som regel dem, der siger det, vi er enige i, som vi ender med at tale med og lytte til. Sådan behøver det ikke at være."

Hvordan en borgerpligt kan bygge bro og styrke sammenhængskraften, og hvad Foras foreninger kan bidrage med, kan du læse om i debatindlægget her.