Mental sundhed mellem fingrene

Interview med Anne Kirketerp af Louise Albers, kommunikationskonsulent i Fora

Hvilket håndværk er det mest gavnlige for vores mentale sundhed?

Det er faktisk et rigtig godt spørgsmål! Og nej der er ikke én form for craft, som er bedre end en anden. MEN der er kriterier for, hvordan vi laver vores craft, som betyder noget for, hvilken effekt det har. Sværhedsgraden: Hvis vi laver noget, hvor udfordringen og vores færdigheder er i balance, så vil vi typisk opleve opslugthed og fuldt engagement. Det er lige netop i denne zone, at folk får næring til deres hobby. Så det er altså vigtigt, at vi har flere projekter i gang, så vi altid har noget craft, som kan bevirke, at vi netop er udfordret, men ikke for udfordret eller for lidt udfordret. Og indimellem må jeg så desværre sige til folk, at såkaldte “strikkeklubber” – hvor det eneste man laver, er at drikke kaffe og snakke – altså ikke har de effekter, jeg taler om! Det er hyggeligt og dejligt at mødes og måske sidde med et meget automatiseret snakketøj, altså noget hvor vi slet ikke skal se på det. Det sundhedsfremmende kommer ved fordybelse og ved at sætte sværhedsgraden op til, at man skal være helt engageret. Det såkaldte snakketøj – strik man kan snakke samtidig med – har dog en god effekt ift. at mindske ensomhed og sikre, at vi kan holde til at være i sociale sammenhænge – særligt hvis man er introvert. Nogle gange skal vi dog bare lave noget simpelt, så vores para-sympatiske nervesystem, den del som forsimplet sagt styrer restitution og fordøjelse, kan aktiveres, og vi oplever afslapning. Andre gange skal vi lave noget, så vi er lidt overudfordrede, så vi bliver så fyldt af aktiviteten, at vi glemmer alt omkring os. Så det afgørende er vores tilgang til at lave craft – det skal være tilpas svært.

Hvilken viden har vi om, hvorfor håndværk er gavnlig for vores hjerner?

Der er flere forskellige. Men den måske mest ukendte er, at når vi skal omsætte et indre billede, fx en ide til en trøje, og skal udføre det til en 3D materielt form, så bruger vi så mange områder i hjernen, at det kan klarificeres som det mest effektive redskab til at stimulere hjernens evne til kompleks problemløsning. Så når finnerne har så mange timer i craft, er det ikke fordi, de mangler askebægere eller trøjer, det er fordi, det træner kompleks problemløsning, som ingen andre fag. En anden meget gavnlig effekt på vores hjerne er, at vi udløser oxytocin, som kaldes kæle-hormonet, fordi vi udløser det, når vi bliver berørt på huden. Det hormon gør os glade og lykkelige. Når vi laver craft og rører ved tekstiler, dej eller blødt træ, opnår man en taktil berøring, som er godt for vores system. Særligt mennesker, som ikke har så megen kontakt til andre mennesker, har gavn af denne effekt. En tredje meget vigtig effekt er produktionen af dopamin, som vi udløser, når vi lykkes med noget svært. Særligt når vi orker at udfordre os selv og giver os i kast med en ny teknik eller et kompliceret mønster. Det er blandet andet dopamin og et andet stof anandamid – som gør, at vi reelt bliver smertelindret, og vi bliver stimuleret til at få nye ideer til problemer. Og den måske sundeste virkning er, at kroppen aktiverer vores para-symaptiske nervesystem, som bevirker afslapning af kroppen, når vi sidder stille og gentager de samme bevægelser igen og igen. Netop det med at gentage de samme små bevægelser igen og igen, er er med til “at kalde vores krop i nutid”. Det er meget sundt at have et redskab til at klippe alle tanker, som myldrer rundt.

Er der et bestemt antal minutter eller timer, du vil anbefale, at man sidder med sit håndværk hver dag for at opretholde et balanceret sind?

Det er godt at bruge 30 minutter hver dag. Der går noget tid, inden vi oplever flow, og inden kroppen falder til ro eller hovedet slipper andre tanker. Men det er bedre at bruge mere tid! Jeg har folk på min uddannelse, som er startet med at strikke 30 minutter hver morgen for dels at have noget at glæde sig til at stå op til og dels at starte dagen med positive tanker. Det er også godt at slutte dagen med noget, som gør os afslappede og aktiverer vores para-sympatiske nervesystem – vælg noget helt enkelt craft. Men det er også vigtigt, at vi indimellem bruger lang tid på at lære noget nyt og spændende! Det stimulerer vores passion for vores hobby.

Ville du ønske, man automatisk udskrev recepter på håndværkstimer til for eksempel stress-ramte?

Jeg ville ønske, at man kunne udskrive recepter på forløb, hvor craft var det bærende element. Jeg har mange studerende på uddannelsen, som rigtig gerne vil være med til at lave forløb til kommuner, hvor det at lave craft, kombineret med åndedrætsøvelser, mindfulness og naturoplevelser, kunne være en sund kombination. Og jeg ville også ønske, at flere læger forstod vigtigheden af at have en passion – altså noget vi elsker så meget, at det helt opsluger os. Hvis flere læger havde viden om, hvilke sundhedsfremmende effekter, det har at lave craft, kunne de opfordre folk med stress og mildere former for depression at hellige sig tiden med deres passion (hobby). Hvis lægen har “ordineret”, at man skal bruge tid på ens hobby, så bliver det mere legitimt. I den næste redigering af min bog, vil sidste side være en recept på at bruge minimum en time om dagen på sin passion. Doctors orders! Og da jeg er doktor i psykologi - så kan jeg godt!

Er der i dag den lydhørhed, du mener, der bør være over for kreativitet, håndarbejde og håndværk som er gavnligt for voresmentale sundhed?

Der er sket rigtig meget positivt for respekten det seneste år. Flere og flere kommuner og institutioner begynder at bruge craft til mental sundhed. Jeg har flere spændende samarbejder om at udvikle forskningsbaserede projekter for at undersøge, hvilken effekt det har på trivsel og mental sundhed, at vi laver craft. Blandt andet har jeg et projekt med Sclerosehospitalet om at bruge craft som intervention, for at sikre bedre trivsel og modvirke negative tanker og stress, som ofte følger med en kronisk lidelse. I de seneste syv måneder har jeg medvirket i mere end 15 forskellige artikler i aviser og magasiner for at fortælle om, hvorfor det er så sundt at lave craft. Så rigtig mange oplever en stor lettelse over, at der endelig er kommet en videnskab om de sundhedsfremmende effekter ved at lave craft. Særligt fordi de fleste jo har oplevet det på egen krop hele livet. Så man kan sige, at jeg har lykkedes med at formulere det folk godt vidste i forvejen, men manglede videnskabelige forklaringer på.

Hvorfor hedder det craft psykologi og ikke håndværkspsykologi?

Egentlig ville det “rigtige” danske navn være “husflids-psykologi”. Fordi mit område handler om alt det, man kan lave, hvor der er noget materielt forbundet med aktiviteten. Husflid er desværre bare for støvet til, at det kan vække nysgerrighed for unge mennesker. Og det er både håndværks- og håndarbejdsmæssige aktiviteter, jeg har forsket i. Min definition på Craft-psykologi er “psykologien bag menneskers passionsbårne engagement i skabelsen af noget materielt, hvor både processen, aktiviteten, og produktet er belønningen”. Craft-psykologi identificerer og teoriunderbygger de psykologiske effekter ved at udføre craft og åbner muligheder for bevidst at fremme trivsel samt modvirke psykisk mistrivsel gennem craft. Og craft er det engelske ord for både håndarbejde og håndværk. Derfor har jeg valgt at kalde det for craft-psykologi. 

Hvornår fik du ideen til uddannelsen Craft Psykologi? Jeg fik ideen til uddannelsen, netop fordi der er så mange, som bruger craft i deres arbejde til at sikre mental trivsel og give et liv fyldt med optimisme. Men de har manglet lødighed og evidens, for at det ikke “blot” var dejligt og hyggeligt, men også faktisk havde en reel sundhedsfremmende virkning. Faktisk var det min motivation for at sige mit gode job op som forskningsleder på VIA (VIA University College er en professionshøjskole i Region Midtjylland, red.), fordi jeg ville kombinere mine to passioner “craft og psykologi” og lave en uddannelse i netop det. Jeg blev meget provokeret af, at det eneste, man kunne få ordineret mod stress og depression, var lykkepiller, motion eller måske mindfulness. Alle tre ting er vigtige redskaber, men ofte er det ikke noget, som kan fylde livet op med passion og give alle de effekter, craft kan. Så helt kort: Der manglede simpelthen en uddannelse i at bruge craft til mental sundhed.

Hvad lærer man, når man går på din uddannelse?

Når man tager min uddannelse, lærer man alle de teorier og metoder, som bevirker at craft har en sundhedsfremmende effekt. Man får altså en meget stærk basis for at kunne bruge craft aktivt til at modvirke stress, depression, smerter, angst, spiseforstyrrelser, ensomhed, ADHD og andre tilstande. Men naturligvis lærer man også, hvordan sunde mennesker kan bruge craft til at bevare et liv, hvor vi har det godt og aktivt ved hvordan man kan bevare et liv, som er værd at leve. Det er primært en teoretisk uddannelse, men man lærer også aktivt at kombinere craft og åndedrætsøvelser og lærer i praksis, hvordan man kan desine craft teknikker, så de netop giver overkants-flow. Overkants-flow er lige der, hvor teknikken er så svær, at du skal bruge al din koncentration på at lære det, hvilket er fantastisk! Og så lærer man om de biokemiske; hormonelle og neurologiske virkninger, man kan sikre, hvis øvelser i craft er designet godt.

Tror du, vi vil se en øget interesse for håndarbejde og håndværk de kommende år? Og hvorfor?

Ja jeg tror, at når mange har oplevet den store positive effekt det har på vores evne til at bevare trivsel og modvirke stress, depression og meningsløshed – ja så ønsker vi at blive ved. Vi vil se rigtig mange som forsamles til “strikke dage” og “keramik dage” osv. Og der vil blive efterspurgt rigtig mange meningsfulde kurser i craft. Kurser hvor vi kan mødes med andre ligesindede og dyrke og pleje vores passion for craft. For selvom vi kan lære meget på nettet, så har vi alle et dybt behov for samhørighed. Derfor kan ingen YouTube-video erstatte samhørigheden i at mødes fysisk og glædes sammen med andre. Og det er lettere at blive inspireret når en underviser viser 100 prøver så vi kan mærke og føle på dem.

> CRAFT PSYKOLOGI

Anne Kirketerps uddannelse i craft psykologi startede i 2016. Siden har Anne Kirketerp haft 11 hold. Man får et certifikat i craft-psykologi og kan kalde sig “certificeret i craft-psykologi”. Læs mere om uddannelsen i craft psykologi og find Anne Kirketerps bog om samme emne på