Hjælp til kommunikation


På sekretariatet vil vi gerne bistå med hjælp til forskellige kommunikationsopgaver. Det kan være sparring til hvad I kan dele af spændende nyheder på jeres hjemmeside eller i et nyhedsbrev, udformning af pressemeddelelser osv.

Mens vi venter på den fulde genåbning, skal I huske, at I er velkommen til at hive fat på os på sekretariatet for at få hjælp til forskellige kommunikationsopgaver.
Vi kan fx hjælpe med:
PRESSE
Vi har allerede hjulpet flere af jer med at formulere pressemeddelelser til fremtidige kurser (eksempelvis med afholdelse til sommer eller i efteråret). Det kan være en pressemeddelelse til den lokale avis eller til regionsavisen, hvor I gør opmærksom på de kurser og aktiviteter, I er ved at planlægge. Har I ikke selv en oplagt historie, kan det være, vi sammen kan finde frem til en.
SOCIALE MEDIER
Har I brug for et kursus i fx Facebook eller råd til, hvordan I bedst bruger jeres Facebookside eller Instagramprofil, så kontakt Molly på molly@fora.dk. Vi er lige nu ved at planlægge afholdelse af digitale kurser, så skriv gerne til Molly, hvis I er interesserede i et komme med på sådan et kursus.
HJEMMESIDEN
Hold jeres hjemmeside opdateret, så besøgende kan se, at der sker noget - selvom I endnu ikke kan afholde indendørs-kurser. De nyheder, I skriver på jeres hjemmeside under aktuelt, kan også sendes ud i forkortede versioner i nyhedsbrevet. Skriv eksempelvis en kort historie (eller en række), hvor I fortæller om et kursus, en aktivitet eller om en kursist, der savner sit hold eller bed en af underviserne om at skrive noget om, hvad han/hun glæder sig til at præsentere, når der igen åbnes op.
NYHEDSBREV
Brug jeres nyhedsbrev til at holde folk lidt til ilden. I kan bruge de nyheder, I skriver til hjemmesiden i forkortet form og sende ud med nyhedsbrevet.
KONTAKT OS
Ring eller skriv til Molly molly@fora.dk eller Louise louise@fora.dk for mere info, sparring eller hjælp.