Aftenskolerne skal vente med at åbne


Aftenskolerne skal væbne sig med lidt ekstra tålmodighed. Der går lidt tid endnu, før vi må genåbne.

4. maj 2021
Sent i går aftes blev der indgået politisk aftale om genåbningen her den 6. maj. Idræt og fitnesscentre må åbne, men desværre er aftenskole ikke nævnt eksplicit. Vi bliver derfor nødt til at få afklaret i ministeriet, hvorvidt aftenskole-aktivitet inden for bevægelsesområdet er omfattet eller ej. Det er en super ærgerlig situation, fordi konkurrerende virksomhed kan åbne før, vi kan. Der er derfor allerede sat gang i processen. Vi melder selvfølgelig ud, så hurtigt vi ved noget.

Når vi får lov at åbne kan vi til gengæld glæde os over, at det indendørs forsamlingsloft hæves til 25 personer.