Håndværk skaber trivsel: Foras input til Trivselskommissionen

I 2023 nedsatte Regeringen en trivselskommission, der skal se nærmere på trivsel og mistrivsel i børne- og ungdomslivet. Kommissionen har netop gennemført en folkehøring, hvor alle blev indbudt til at give deres besyv med i forhold til, hvad der er et godt børne- og ungeliv, og hvordan vi kan afhjælpe mistrivsel. I Fora arbejder vi i foreninger og på daghøjskoler med unges trivsel, og mange steder gør vi det med håndværket som omdrejningspunkt. Her er Foras svar på Trivselskommissionens spørgsmål.

Hvad er et godt børne- og ungeliv?

Trivsel er at føle sig i stand til at kunne håndtere livets udfordringer, også når det gør ondt.

Trivsel er, når man oplever, at man er en del af noget og har betydning/værdi for andre. Trivsel vokser og stoltheden ligeså, når unge på vores skoler oplever, at de mestrer noget, at de kan noget. Når vi snakker med unge på for eksempel vores daghøjskoler, fremhæver de følgende som nogle af de vigtigste elementer i et godt ungdomsliv:

- At de er en del af omsorgsfulde forpligtende fællesskaber, og at relationerne rækker ud over skolen og ind i fritidslivet, for eksempel gennem hobbyer.

- Oplevelsen af tryghed, at have en tryg base og tryghed til at kaste sig ud i livet, i nye udfordringer, nye venskaber, nye aktiviteter, lære nyt.

- At de har mulighed for at glemme sig selv engang imellem, fri af præstationer, sammenligninger, følelsen af frihed, tid til leg.

- At livet kan leves mere langsomt med tid til at dvæle og fordybelse.

- At have en stemme og blive hørt og have rum, hvor man kan udtrykke sig.

Hvilke udfordringer står børn og unge overfor i dag?

Unge står i en usikker verden og overfor en usikker fremtid. Med digitaliseringen er verden rykket tættere på, samtidig med at nogle unge ikke føler sig klædt på til at håndtere hverken usikkerheden eller hastigheden. De føler sig kun i ringe grad klædt på til at kunne handle og til at kunne indgå i fællesskaber. De mangler tid og ro. Vi har spurgt de unge på vores skoler, og de fremhæver følgende udfordringer:

- Høje forventninger og krav – men nogle gange også for lave.

- Målt og vejet på alle præstationer.

- Stort pres både i og om uddannelse og job.

- Alt går for hurtigt. Maser af tilbud, men ikke tid til handling.

- Store bekymringer, følelse af magtesløshed – verden brænder og politikerne gør ikke noget.

- Digitalisering og sociale medier i en tidligere alder medfører mindre leg, mindre fordybelse, større sammenligning og forventningspres til, hvem du skal være og hvad du skal blive. Desuden tidligere eksponering for voldsomme ting som krig, vold og andre af verdens rædsler.

Hvilke årsager er der til børn og unges mistrivsel i dag?

En stor del af ungdomslivet leves gennem skæm og digitale medier, hvor ikke mindst de sociale medier har ændret fundamentalt på børn og unges muligheder og liv. Også vores unge peger på digitalisering som årsag til mistrivsel. Verdens problemer synes så uløselige, at det kan medføre enten overbekymring eller overdreven distancering. Hertil kommer udstillingsvinduet for sammenligning og perfekthedskultur. Der synes at være behov for at give børn og unge bedre redskaber til at være og handle sammen – analogt! I præstationsfrie miljøer hvor man gør noget sammen. Det store pres, unge oplever igennem uddannelsessystemet, med fokus på præstationer og hurtigt gennem systemet, sender nogle unge ud i usikkerhed om egne kompetencer, eget værd, egen bestemmelse over eget liv. Når unge starter på en af vores skoler giver de ofte udtryk for, at det er første gang de har et skoleliv med en følelse af frihed og rum til at dygtiggøre sig, uden fornemmelsen af konstant at blive bedømt, målt og vejet.

Hvordan kan vi forebygge og afhjælpe børn og unges mistrivsel?

Der skal skabes flere kreative frirum for børn og unge, hvor de har mulighed for at glemme sig selv i præstationsfrie miljøer, hvor håndværket og fagligheden er i centrum. Hvor der er mulighed for faglig fordybelse, for dygtiggørelse på egne præmisser, for mestringsoplevelser. Vi oplever at unge begynder at trives igen, når de lykkes med noget helt håndgribeligt (for eksempel at lave mad, dyrke sport, løse praktiske opgaver). Mange flere unge skal gennem deres skolegang og i ungdomsårene have mulighed for at lære at bruge hænderne. Vi har gode erfaringer med at tilbyde unge at ”gå til håndværk” eller lære at mestre et kreativt håndværk, for eksempel på nogle af vores daghøjskoler og i husflidsforeningerne. Vi bruger håndværk og kreative processer som kernen i forskellige forløb for unge med mistrivselsudfordringer. Vi oplever, at håndværket, de kreative processer og fordybelsen har sundhedsfremmende effekter – at få det ud af hovedet og ned på papiret, i træet, i garnet, i leret, i fotografiet. Se for eksempel Anne Kirketerp (2020) for forskningsmæssigt belæg.

Gode eksempler

Her følger en række konkrete eksempler på, hvordan vi på daghøjskoler og i de folkeoplysende foreninger arbejder med håndværket som omdrejningspunkt for læreprocesser, personlig og social udvikling, faglig fordybelse og/eller (mental) sundhedsfremme.

Ler former mennesker

FOKUS Folkeoplysning i Aalborg (i samarbejde med Center for Mental Trivsel i Aalborg Kommune og den private virksomhed Cerama) har udviklet et keramikforløb: Ler former mennesker, målrettet unge sårbare i alderen 18-30 år. De fleste deltagere visiteres fra Aalborg Kommune.

Ler former mennesker er et kreativt frirum for de unge, hvor de kan komme og glemme sige selv i et præstationsfrit miljø. Hvor hænderne tager over. Der er ikke tale om et terapeutisk forløb, men et keramikkursus med fokus på faglighed, ro og fordybelse. Omdrejningspunktet er de håndværksmæssige færdigheder. Teoretisk er forløbet inspireret af Anne Kirketerp Når et forløb starter og slutter, udfylder deltagerne en WHO-5 trivselsmåling. Målingen viser, hvordan det har påvirket de unge at deltage på kurset. 86% har fået en væsentlig forbedret mental trivsel. Efter bare 6 gange på et keramikkursus har deltagerne det – mentalt - meget bedre. 166 unge har været igennem forløbet. Planen er nu at forsøge at udbrede initiativet til hele landet gennem Foras forskellige afdelinger.

Den rullende daghøjskole

Kompetencehuset er en daghøjskole i Aarhus, der med støtte fra Velux fonden har etableret et samarbejde med Psykiatrien Aarhus Universitetshospital. Over 2 år tilbyder Kompetencehuset daghøjskole-aktiviteter ind i dagligdagen til patienter i Psykiatrien ved Aarhus Universitetshospital. Det unikke i projektet er at patienterne under indlæggelsen bliver tilbudt kreative værkstedsfag, som de kan fortsætte med i daghøjskolen, når de er udskrevet fra hospitalet. Projektet har til formål at understøtte recovery processen af psykiatriske patienter under og efter et indlæggelsesforløb.

Praksisrettet daghøjskole

På Daghøjskolen Sydvestjylland har man rigtig gode resultater ved for eksempel en meget høj gennemførelsesprocent og særdeles god feedback fra elever og undervisere på lærings- og arbejdsmiljø. Skolen tilbyder folkeoplysningskurser og STU og arbejder bevidst med en pædagogisk tilgang med fokus på trivsel og oplevelser af mestring. De har blik for positive emotioner, engagement, relationer, mening og anerkendelse. De oplever at unge især begynder at trives igen, når de lykkes med noget (for eksempel at lave mad, dyrke sport, løse praktiske opgaver) og gerne, når det er noget håndgribeligt. Det er vigtigt, at de unge ikke hele tiden skal vurderes formelt med karakterer eller kommentarer fra undervisere, andre studerende eller sociale medier. De unge vurderer hele tiden sig selv i forhold til andre. De ved godt, hvad deres niveau er.

De lægger vægt på, at den enkelte opfatter det som meningsfuldt at være der, både i den lille mening (at det, man laver lige nu skal bruges til noget), men også den store mening (at det er bæredygtigt og gør verden til et bedre sted). De giver det der lykkes opmærksomhed fremfor at fremhæve det, der ikke lykkes.

At mestre et kreativt håndværk

VERA Skole for Kunst og Design er en daghøjskole for unge der ønsker at søge ind på en kreativ uddannelse, samt for unge der ønsker en pause i livet til at udvikle deres kreativitet. De unge, der kommer, fortæller, at de søger viden, venner, fordybelse, at udforske det kreative felt. De søger indsigt og de søger fællesskab. Eleverne på VERA er nok et almindeligt udsnit af ungegenerationen, når vi snakker om psykiske sårbarheder. De fleste er i 20´erne og mange har oplevet modgang, perioder med stress, pres og depression. Det er et baggrundstæppe eller et vilkår, som de unge lever med og har strategier for at håndtere. Det sættes heller ikke i forgrunden fra skolens side. Lidt forenklet kan man sige, at de har øjet på bolden, og deres bold er de dybe fagligheder, metodeværktøjer og de klassiske kunstarter.

Når eleverne starter på VERA, giver de ofte udtryk for, at det er første gang de har et skoleliv med en følelse af frihed. Undervisningen er fagligt specialiseret og fyldt med viden i en grad så en hel verden åbner sig, men fornemmelsen af konstant at blive bedømt, målt og vejet er helt fraværende.

Det praktiske, håndens arbejde, er vigtigt ud fra den overbevisning, at det hele menneske formes bedst med en vekselvirkning af mere teoretiske tanker, afsættet i en fælles kulturarv, og at man lærer at hænge sit kunstværk op med hammer og søm, strikke en prøve eller bygge arkitekturmodeller. Blive praktisk, konstruere, blive færdig med noget konkret. ”Få det ud af hovedet og ned på papiret”. Det at der er en større, fælles sag; interessen for kunst og design, hjælper ofte de unge til at flytte fokus, glemme egne bekymringer og kanalisere styrker og svagheder de rigtige steder hen og acceptere begge sider af sig selv. Og så er det afgørende for trivslen at der er en retning, et håb om forandring, at man på VERA kan få øjnene op for nye veje at gå.

Projekt Space

I ’Space’ vil 20 unge med bipolar lidelse, angst og/eller depression finde vejen tilbage til hverdagen efter behandling i psykiatrien. FO-Aarhus og Kulturhus Bunkeren vil danne rammen herfor, hvor en relationsperson skaber et trygt og samarbejdende forløb og de unge kan engagere sig i kunstneriske og kreative aktiviteter, småopgaver, fællesskaber og generelt kulturhusets liv.

I Kulturhusets rammer vil jobcenterets uddannelseskonsulenter og psykiatriens behandlere mødes med de unge i et samarbejdende og koordineret forløb med fokus på den unge i et helhedsorienteret perspektiv. Projektets mål er, at 80% af de unge har deltaget i en virksomhedsrettet indsats; praktik eller lønnede timer i løbet af projektets 18 måneder samt at et flertal oplever bedre trivsel og mestring af sin hverdag, større tro på sig selv og en bedre oplevelse af sammenhængen mellem psykiatri og jobcenter.

Garn for ledige

FO-Aarhus har i samarbejde med GENLYD Aarhus skabt et kreativt værksted for unge i sårbare positioner. Når man er imellem jobs, nyuddannet eller på anden måde uden for arbejdsmarkedet, kan man godt føle sig uden for fællesskabet. I den periode man er arbejdsledig, kan ens selvtillid og syn på andre ændres, og man kan have brug for at skabe nye fællesskaber, hvor man kan støtte hinanden, netværke og få ny energi til at søge jobs. I det kreative værksted undervises der efter craft-psykologiens teori om, hvad håndværk gør ved trivsel og fællesskab. Når vi laver noget med vores hænder, øges trivslen og selvværdet. Det at vi er sammen med nogen om noget, giver livsglæde og mod på nye ting i livet.

De ovenstående eksempler er ikke udtømmende for Foras medlemmers arbejde med unges trivsel. Andre steder bliver der også arbejdet med at gå til håndværk, for eksempel på Hørvævsmuseet hvor børn og voksne kan gå til vævning sammen, og hvor de kan lære alt om hør fra såning til vævning. Eller i Verninge Husflid hvor de i samarbejde med kommunens Kultur på recept udbyder kreative håndværksforløb til psykisk sårbare unge. Og i Ullerslev Husflid, hvor de i samarbejde med folkeskolen laver træværksted for skolens ældste elever. Hvert år kommer nye aktiviteter til, hvor Foras daghøjskoler, aftenskoler og husflidsforeninger skaber relevante tilbud til unge der savner mentale pauser, kreativ og håndværksmæssig fordybelse og fællesskab.