Kernefortælling: Folkeoplysning i takt med tiden

I Fora ønsker vi at skabe rum til læring og kreativitet. Vi ønsker at skabe rum til folkeoplysning i takt med tiden.

Man skal engagere sig og tage ansvar – ikke bare for sig selv, men for fællesskabet. Når én bliver dygtigere eller stærkere, bliver fællesskabet stærkere. Når vi engagerer os i hinanden og bruger tid sammen, bliver fællesskabet stærkere. Det er det, der driver os. Det er det, vi vil skabe rum til.

Vi går forrest, når det handler om til stadighed at gøre folkeoplysning relevant. Vi relaterer til den måde, danskerne lever på, til hverdagen og til verden omkring os. Vi tilbyder kurser, aktiviteter og oplevelser, der giver alle mulighed for værdifuld læring med mening. Og vi gør det fulde af engagement og begejstring. Med fokus på samvær og fællesskab.

Vi vægter nærhed højt - i alle led. Du kan kende os på, at vi vil dig noget. Hos os bliver medlemmer og kursister nærværende, aktive deltagere og ikke passive tilskuere. Det er de glade for – og det er vi stolte af. Vi er til stede og aktive i hele landet; i de store byer og de små samfund. Vi dyrker den lokale forankring og det lokale initiativ.

Vi er fagligt stærke. Vores kurser og aktiviteter er kendetegnet ved høj kvalitet og stærke lærerkræfter; mennesker, der brænder for deres fag og for formidling. Vi lægger vægt på at sætte undervisningen i et samfundsmæssigt perspektiv – lille eller stort, smalt eller bredt. Vi dyrker det gode håndværk som kilde til kreativitet og udvikling. Og vi har stor kærlighed for det fællesskab, der opstår, når man skaber noget sammen.

Vi udfordrer vanetænkning og sætter vores fag i nye sammenhænge. Vi giver plads og støtte til initiativet. Derfor vil du se os udvikle nye undervisningsformer og bruge ny viden, ny teknologi og nye omgangsformer. Alt sammen for at skabe de bedste rammer for læring og fællesskab.



VIL DU VIDE MERE:

Kommunikations­konsulent

Louise Albers
email: louise@fora.dk
direkte telefon: 36 93 26 25