Verdensmålene på programmet


Foras landsmøde handler i år om verdensmålene, om en fælles indsats for at sætte fokus på aftenskolen og om snacks med ben og horn

Der er 17 af dem, og der er 169 delmål! De er formuleret i FN og 193 lande har sagt ja til at forpligte sig på dem. Det er FN’s verdensmål for en bæredygtig fremtid – af mange karakteriseret som den mest ambitiøse fælles kontrakt for verdens fremtid. Men det kan synes fjernt og uoverskueligt. Hvad har det overhovedet med os at gøre i Fora? I foreningerne? I folkeoplysningen? Er det ikke bare noget politikerne skal tage sig af? Eller hvordan kan vi overhovedet bidrage på en meningsfuld måde?

Disse spørgsmål og mange flere sætter vi fokus på med verdensmålene som årets landsmødetema. Vi kommer fra det generelle og overordnede til det helt konkrete og nære. Og vi går forhåbentligt herfra klogere på hvad vi kan gøre og med inspiration til, hvordan vi kan komme i gang.

Hør lørdag blandt andet Steen Hildebrandt, Ph.D. Professor, Aarhus Universitet med oplægget Verdensmålene – det handler også om dig og mig!, Johannes Schønau, bæredygtighedskonsulent fra 
Folkehøjskolernes Forening fortælle om bæredygtighed i Højskolerne og bliv inspireret  til at være lokal bæredygtig, når Christian Dietrichsen fra Center for væredygtighed giver en introduktion til det. 

Søndag er der formelt landsmøde, hvor vi vælger nye ind i styrelsen, og hører om en kommende fællesindsats fra oplysningsforbundene for at sætte fokus på aftenskolerne ved Karina Willumsen fra bureauet SIVIL.

Gå til det fulde program og tilmelding


VALGAVIS
Vi er ved at indsamle kandidat-beskrivelser fra jer, der stiller op til styrelsen, så I kan komme med i valgavisen. Hvis du gerne vil vælges til Foras styrelse, vil vi derfor bede dig sende: 

  • Et vellignende fotografi.
  • En tekst på max 1000 tegn inkl. mellemrum, hvor du skriver lidt om dig selv, samt et par linjer om hvorfor du gerne vil sidde i styrelsen. Husk også at skrive hvilken forening, du repræsenterer.

Fotografi, tekst og fakta sendes til Foras kommunikationskonsulent Louise Albers på mail: louise@fora.dk senest den 18. marts.