Potemkin er elevernes sted


Den jyske filmskole Potemkin udbyder forløb i filmisk fortælling under Daghøjskolen GIMLE i Århus. Skolen tiltrækker mennesker med mange forskellige baggrunde, men fællesskabet skabes alligevel naturligt, fordi alle, som er en del af skolen, gør en dyd ud af at samarbejde

Af Molly Christensen, kommunikationskonsulent i Fora

Sune Liltorp, grundlægger og leder af Potemkin, startede filmskolen for 23 år siden. Han har arbejdet som klipper på dokumentarer, spillefilm og underholdningsprogrammer og taget længerevarende kurser i Storytelling og har diplomer i filmdidaktik og voksenpædagogik, og man mærker tydeligt hans engagement i både at lede og undervise på filmskolen:

”En skole er ikke bedre end sine elever,” siger han uhøjtideligt. “Som underviser vil man gerne sige, at man lærer eleverne en masse, men det er ikke helt sandleden. Der, hvor de lærer mest, er af hinanden. Det er det fede ved at være en gruppe mennesker sammen: Man kommer ind i et læringsfællesskab, hvor man kan vokse. Og så kan man jo også sidde og svine læreren lidt til bag hans ryg,” tilføjer han med et grin.

Netop fællesskabet er noget af det, tidligere elev Ida Nørholm på 23 år sætter stor pris på, når hun tænker tilbage på sin tid på Potemkin: 

“Man får et specielt bånd til dem, man har gået på skolen med, fordi man har startet sin filmrejse sammen. Jeg har kun positive vibes, når jeg tænker på min tid på skolen. Jeg laver stadig projekter med flere af dem, jeg mødte der.” Ida holder en lille pause og tilføjer: “Derudover tror jeg heller ikke, jeg havde været hvor jeg er i dag uden al den læring jeg har fra min tid på skolen. Jeg udviklede mig både fagligt og personligt.”

Det handler om at fortælle historier

Potemkin udbyder tre forløb a 20 uger i film og filmisk fortælling: Et Grundforløb, et Masterclass-forløb og det nye Crossmedia.

Grundforløbet består af teori og praktiske øvelser og handler om at få en generel forståelse for filmmediet. Det er også grundforløbet, de fleste vælger at starte med, fortæller Sune. Eleverne er en blanding af unge, der har prøvet kræfter med lidt film i gymnasiet, af mennesker, der har leget med film i fritiden, og af dem, som altid har haft interessen og som har mere erfaring. De fleste elever er unge, men aldersspændet ligger mellem 18-60 år. 

”De fleste er unge, der gerne vil finde ud af, om filmmediet for alvor er noget for dem og om de vil skabe sig en fremtid indenfor film. Og så kommer der en gang imellem en 59-årig fra mediebranchen, der gerne lige vil blive lidt bedre til det visuelle,” griner Sune.

Fælles for Potemkins elever er, at de gerne vil have den filmfaglige indgang til alle områder af film, heriblandt fotografering, arbejde med skuespillere, manuskriptskrivning, klippearbejde, tonemesterdelen og producerdelen.

På skolen praktiserer man en learn by doing and learn by failing-pædagogik: “Med det mener vi, at man lærer bedst ved at prøve sig frem, eksperimentere og gøre tingene selv,” forklarer Sune. ”Det skal prøves på egen krop og man skal gøre sig sine egne erfaringer for at finde ud af, hvad der virker og hvordan man selv kan lide at gøre tingene.”

Den legende tilgang til film, hvor man får afprøvet forskellige roller og ideer, har Ida været glad for:

“Jeg fandt ud af, hvor min specifikke interesse lå, netop fordi vi lærte om alle aspekter indenfor filmkunst,” fortæller hun.

Ida har altid været filminteresseret, men før hun begyndte på Potemkin vidste hun ikke, hvordan hun skulle komme i gang med at lave film. Efter nogle søgninger på Google i 2019 fandt hun frem til Potemkin, synes den lød spændende, og besluttede sig for at søge ind samme efterår: 

“Jeg ville udvide min viden og horisont og først og fremmest ville jeg finde ud af, om det her med film egentlig overhovedet var noget for mig,” siger hun.

Ida mindes altid at have været nysgerrig på film. Hendes far havde et videokamera, som hun ofte lånte, da hun var barn. På et tidspunkt købte han også et redigeringsprogram med en greenscreen, og hun husker, at det føltes som et frirum at lege med det og prøve sig frem med små videofilm. Senere, i folkeskolen, havde hun mediefag og valgte altid at arbejde med film, hvis muligheden var der. Hun siger selv, at en del af de andre elever havde mere arbejdsmæssig og praktisk erfaring og havde prøvet at være med på filmsets før. ”Men noget af det, som netop er så godt ved Grundforløbet er, at alle med interessen for film, kan komme ind.”

Grundforløbet afsluttes med et afgangsprojekt, som eleverne har fire uger til at lave. Til sidst fejrer man med en biografpremiere i Cinemaxx biograf i Århus, hvor eleverne ser hinandens afslutningsfilm. 

 

Sune Liltorp, der er leder og underviser på Potemkin, tvivler ikke på, at der, hvor eleverne lærer mest er af hinanden.

”Målet med grundforløbet er, at de bliver gode til storytelling,” siger Sune. “Kunsten at fortælle historier. Jeg plejer at sige, at alle kan lære at bruge et kamera eller at sidde i klipperummet, men det svære er at blive god til at fortælle historier.”

Hvordan gør man så det? Bliver god til at fortælle historier? Det skal ses som et håndværk, forklarer Sune. ”Ligesom tømrer eller smed. Først er det en god idé at lære at fortælle historier på den klassiske måde. Hvad er en hovedkarakter, hvem og hvor er publikum i forhold til historien, hvad vil man sige og den slags. Og når man så har lært de ting, er det fedt at bryde de regler og gøre tingene på nye måder.”

På Masterclass-forløbet søger man ind på en rolle. Eleverne, der vælger at fortsætte her, specialiserer sig i ét område; det kan være producer, fotograf, klipning eller andet. ”På Grundforløbet finder man det område, man brænder mest for og så fokuserer man på det på Masterclass. Det er jo svært at specialisere sig indenfor det hele,” siger Sune.

For Ida skete det lidt tilfældigt, at hun fandt ud af hvilket område, hun var mest passioneret omkring. I det allerførste projekt, hun deltog i på Grundforløbet, kunne man ønske roller og her valgte Ida producing og klipning: 

“Producing, fordi jeg godt kan lide lederrollen og klipning, fordi jeg godt kan lide at få fordi jeg elsker at nørkle med detaljerne og fordi det er en anden kreativ måde at fortælle historier på,” fortæller hun og fortsætter: “Alt det, jeg fik lov til at lave i begge roller, var så fedt. Både at være produceren med det store ansvar, når vi var ude på filmsets og så samtidig at være med til den mere kreative del som klipper sammen med resten af holdet.”

Det tredje forløb er det nye Crossmedia, som ligesom Masterclass er tænkt som overbygning til grundforløbet. Det handler om at lære at lave filmisk fortælling på andre og alternative platforme fx interaktiv storytelling, virtual reality, animation eller dokumentar. 

”Her skaber vi fortællingen først og så finder vi efterfølgende ud af hvilken platform, der passer til historien. På Grundholdet og Masterclass er fiktionsfilm i fokus, men på Crossmedia sprænger vi rammen lidt og prøver andre genrer af,” udtaler Sune.

Elevernes frirum

Det særlige ved Potemkin? Sune og Ida er enige: Det handler i høj grad om den følelse, skolen går op i at give eleverne. En følelse af fællesskab og samhørighed: ”Vi har en åben-dør-politik,” fortæller Sune. Eleverne får deres egen nøgle til skolen og kan komme og gå som de vil. Jo mere eleverne synes, Potemkin er deres sted jo bedre.” 

Ida stemmer i: “Vi kunne være på skolen døgnet rundt, hvis det var det, vi havde lyst til. For mig passede det rigtig godt at gå på daghøjskole, fordi jeg kunne bo for mig selv udenfor skolen og passe andre dele af mit liv. Alligevel endte jeg jo med at bruge al min tid på skolen,” griner hun. “I produktionsperioderne var det fedt at kunne komme og mødes med sin gruppe uden at behøve at tænke åh nej, nu skal jeg gå. Hvis det passede mig bedst at sidde og klippe om natten, kunne jeg bare gøre det.”

Udover at skabe følelsen af tilhørsforhold, ligger skolen vægt på at lære eleverne om den verden, de måske skal være en del af, når de afslutter forløbet på Potemkin. Det gør man blandt andet ved at arbejde med den samme slags struktur som i den professionelle filmbranche: 

”Normalt er man fem-seks personer i et projekt, hvor hver person har sit ansvarsområde. Det er sådan, det fungerer i den professionelle verden, så de kan lige så godt lære lidt om hierarkiet,” udtaler Sune. ”Det er også en god øvelse som menneske.”

Ud af de 15-20 elever, som starter på grundforløbet hvert halve år, anslår Sune, at i gennemsnit en til to kommer til at arbejde med klassisk film. Det er altså de få, men over halvdelen af de andre ender med at arbejde med mediet på andre måder, det kan være i tv eller lave reklamefilm eller musikvideoer.

“Vi har dage, hvor vi taler fremtids- og søgemuligheder. Her gør vi en dyd i at være realistiske. Drømmen for mange er jo at lave spillefilm, men man må forberede sig på, at det jo er et nåleøje. Heldigvis er der efterhånden kommet stor efterspørgsel på folk, der kan det, man lærer hos os,” fortæller Sune. 

“Der mangler dygtige unge mennesker. Rigtig mange virksomheder ansætter folk til intern videoproduktion. Selvom virksomheden ikke nødvendigvis har med film at gøre, er det rart at have noget professionelt og flot visuelt, der kan repræsentere virksomheden, så på den måde er der rigtig fine muligheder for vores elever, når de bliver færdige.”

Alle kan lave flotte film

Da Sune startede filmskolen tilbage i 90’erne var det med at tage billeder og lave video ikke noget, alle havde adgang til. Man skulle have det rigtige udstyr, som både var virkelig dyrt og ikke så ligetil at få fat i:

 “Men der er sket en fantastisk udvikling,” siger Sune begejstret. “Hele filmområdet er blevet demokratiseret. Alle har et glimrende kamera i deres mobiltelefon og der findes apps, der kan klippe billeder og videoer sammen, og på YouTube er der vejledningsvideoer, der forklarer, hvordan man gør alle de her ting,” uddyber han. 

Netop fordi, at både redskaberne og instruktionsvideoerne er så let tilgængelige i dag, ser Sune også en oplagt idé for fx aftenskoler i at lave forløb, hvor kursister undervises i basal læring i at klippe billeder og videoer sammen. 

“Hvis man lige overvinder angsten for at gå i gang, kan man altså ret simpelt klippe 4-5 videoer sammen og lægge musik til,” siger han. “Og så er det sjovt. Mange tænker, at det er superbesværligt, men har man en smartphone har man alt, man skal bruge.”

Elevgrupper på Potemkin har endda eksperimenteret med projekter, hvor de kun har brugt mobiltelefoner for at undersøge, hvor meget man egentlig kan. Også Ida har været med til et alternativt filmprojekt på skolen, da hun under Corona pandemien sidste år gik på Masterclass: 

“Restriktionerne betød jo en del for vores mulighed for at optage og lave film, men underviserne var gode til at udnytte de vilkår, der nu var, så vi fik til opgave at lave en film, men med afstand, og på den måde brugte vi de rammer, restriktionerne nu gav os,” fortæller hun. “Det var udfordrende i begyndelsen, men fordi vi før havde erfaret, hvor fedt det var at lave film, havde vi lysten og gejsten til at gøre det.”

Ideen om det hele menneske 

Målet om at gøre skolen til elevernes sted spiller godt sammen med daghøjskolen som koncept, mener Sune. ”Personligt synes jeg, at højskoletanken og den folkeoplysende tanke om ”det hele menneske” er super, og der kan daghøjskolen noget helt specielt. At lære om sin egen plads i verden og samtidig lære at samarbejde, er vigtigt,” siger han.

Ida har altid interesseret sig for film, men det var først på Potemkin, hun fandt ud af, at hendes passion lå i producing og klipning.

Det er svært at tegne et billede af en gennemsnitlig elev på Potemkin. ”Jeg synes, vi har en god blanding af forskellige mennesker med forskellige baggrunde,” siger Sune. ”Det kan være alt fra en skoletræt 17-årig, som har mærket en spirende interesse for film, da han gik på efterskole, universitetsstuderende på orlov, som gerne vil lære den praktiske del af filmproduktion og til folk, der kommer på bevilling fra kommunen og som har haft personlige nedture, men som får mulighed for at komme hen til os, hvor de sammen med andre kan vokse og få lysten til at lære igen.”

Ligesom Sune, er Ida overbevist om, at miljøet på Potemkin og netværket, man får der, kan være afgørende for ens fremtid. Hun siger selv, at skolen har meget at sige i forhold til, hvor hun er i dag. I øjeblikket er hun nemlig en del af en samproduktion mellem Danmark og Tyskland. “At få lov til at være med til det, er en drøm i sig selv,” fortæller hun. 

Udover filmprojektet går hun også og afventer svar på, om hun er kommet ind på uddannelsen Multiplatform Storytelling and Production (MSP)i Århus: “Her har Potemkin virkelig spillet en stor rolle i, at jeg overhovedet kvalificerer mig til at søge ind på den,” fortæller hun. “Det med at have opbygget en port folio og at have fået modet til at sige; det her har jeg ikke prøvet før, men nu gør jeg det!”

 

> MERE OM POTEMKIN

Læs mere om Potemkin her

 


VIL DU VIDE MERE:

Kommunikationskonsulent

Molly Christensen
E-mail: molly@fora.dk
Direkte telefon: 36 93 26 22