Nærvær og engagement


Hovedstadens Husflid er meget mere end kursusudbud. Foreningen danner rammerne om et sted, hvor mennesker mødes og lærer i samvær - både om teknikker men også om hinanden.

Af Louise Albers, kommunikationskonsulent i Fora

Hos Hovedstadens Husflid er de ikke i tvivl om, hvorfor medlemmerne kommer. Det gør de, fordi de vil være sammen med andre mennesker. De nye medlemmer tiltrækkes, fordi de vil lære noget nyt, men de kommer også i høj grad for samværets skyld og for intimiteten. ”Vi mener jo selv, at vi har fået skabt en forening i København, som på mange måder minder om det, man har på landet. Vi er lidt provinsielle, selvom vi bor i Hovedstaden, og der er høj grad af intimitet i vores forening, og det vil folk rigtig gerne have,” fortæller formand, Anne Bamberg. 

Udbredelse af viden og nærvær 
”Folkeoplysning for mig er at få udbredt kendskab til praktisk håndværk og den kulturelle baggrund til alle grupper i samfundet. I rigtig mange familier er der ikke tradition for at strikke eller brodere, og derfor er det vores rolle at formidle den viden og kunnen videre. Folkeoplysningen spiller også en stor rolle i forhold til det sociale aspekt. Vi, folkeoplysende foreninger, kan være en vej ind i samfundet. En måde at forstå, hvad der foregår i samfundet, og hvordan det danske samfund hænger sammen; en vej til at få indblik i, hvad det er for et samfund, vi bor i. Vi vil gerne bidrage til, at folk får forståelse for hinanden. At de mødes. I foreningslivet har man mulighed for at lære noget om forskellighed,” mener formanden. Anne Bamberg mener også, at foreninger som Hovedstadens Husflid er med til at skabe nærvær og knytte bånd mellem mennesker. ”Vi oplever, at vores kursister er meget åbne over for hinanden. De udveksler personlige erfaringer og holdninger, og fordi de laver noget sammen, føler de fleste mennesker tillid til hinanden. De hjælper også hinanden med teknikkerne. Vi kan også se, at de ofte udveksler kontaktoplysninger, så de har mulighed for at komme i kontakt med hinanden efterfølgende,” forklarer Anne Bamberg. For formanden af Hovedstadens Husflid er det vigtigt, at de folkeoplysende foreninger åbner deres døre for alle. Også for de flygtninge og indvandrere der kommer til Danmark. ”Jeg synes, det er vigtigt, når mennesker på flugt - og indvandrere - kommer til Danmark, at vi byder dem ind i vores foreninger. Hvis vi bare kunne finde en indgang til de mennesker, ville vi lave nogle eftermiddage, hvor vi for eksempel kunne se på ”vores” håndarbejde og ”deres” håndarbejde. De her mennesker forlader jo ikke deres hjem for sjov. Der er al mulig god grund. Tænk at stå i et andet land mutters alene, og alt for mange kigger fjendtligt på een. Folkeoplysningen kan gøre en forskel her, og det mener jeg, vi bør gøre,” understreger Anne Bamberg. 



Frisk pust fra verden omkring os

At vende blikket mod verden omkring os gælder også, når foreningen ser på undervisere og ny inspiration. Hos Hovedstadens Husflid sørger de for at tiltrække udenlandske undervisere, for at kunne
tilbyde deres medlemmer spændende inspiration fra udlandet. En stor del af de undervisere, der kommer på besøg, er nogle, som medlemmerne selv har opfordret til at komme på visit. ”Vi havde en japansk underviser på besøg i april og en islandsk i maj. Vi finder dem blandt andet over nettet og via fagblade. Derudover så har vi nogle interessegrupper inden for filtning, træarbejde og en mix-gruppe, som både har knipling, strik, patchwork og broderi. Det er ofte fra interessegrupperne, vi får opfordringer til at invitere bestemte undervisere.

Vi opfordrer altid medlemmerne til at byde ind. Der er jo ikke noget ved at være medlem, hvis man ikke bliver hørt og har indflydelse i foreningen, og vi har haft godt held med at have alle med,” fortæller Anne Bamberg. En af måderne Hovedstadens Husflid får promoveret sine kurser er gennem Facebook. I forbindelse med en japansk undervisers besøg, manglede der en del tilmeldinger for at kunne afholde kurset, men et opslag på foreningens Facebookside resulterede i yderligere fem besatte pladser. På samme kursus endte der endda med at være venteliste på grund af opslaget på Facebook. Foreningen mener, at Facebook på mange måder er et aktivt supplement til foreningens hjemmeside. 

Medlemmers engagement
Hos Hovedstadens Husflid er stort set alle medlemmer aktive i foreningen. Det er de enten gennem bestyrelsesarbejde, ved deltagelse i medlemsaftener, på foreningens kulturture, ved engagement
i en af foreningens tre interessegrupper. Det store engagement handler meget om kursisternes introduktion til foreningen, mener Anne Bamberg. ”Når nye hold starter, er der altid en fra
foreningen, der lige kommer forbi og fortæller lidt om Hovedstadens Husflid som forening. På den måde får vi altid fortalt om foreningen bag kurset, og det er en af grundene til, at vi løbende får
nye medlemmer, tror jeg,” fortæller Anne Bamberg.

I dag er der 220 medlemmer af Hovedstadens Husflid. For et par år siden, stod der dobbelt så mange optegnet som medlemmer, men langt de fleste af dem var ikke aktive i foreningen, så derfor blev der ryddet op i medlemslisten. I dag er i hvert fald 80 pct. af foreningens medlemmer aktive. ”Når vi ser os om efter nye medlemmer af bestyrelsen, ser vi efter nogen med engagement, og som har noget at bidrage med. Når der er nogen på valg, opfordrer vi altid til, at andre medlemmer forsøger at få en plads i bestyrelsen. Vi kan godt lide, når der er kampvalg,” fortæller Anne Bamberg.

Bevarelse af dansk kulturarv
Foreningen har en årlig tur for medlemmer til Sverige, men der er kun plads til 30 personer og det er en meget eftertragtet tur, som altid har venteliste. ”Vi tager tre-fem dage til Sverige og
rejser rundt i vores egen bus og besøger husflidsfolk, kunsthåndværkere og bor på vandrehjem. Om aftenen arrangerer vi fælles aktiviteter, så vi får altid hæklet, strikket og talt sammen,” fortæller Anne Bamberg. Turen går til Sverige, fordi der er god inspiration at hente hos vores nordiske naboer. Svenskerne kan noget, vi kan lære af i den danske folkeoplysning i forhold til stolthed, bevarelse og dokumentation af dansk kulturarv, mener Anne Bamberg. ”Vi kan lære meget af svenskerne om at være stolte af vores håndværkstraditioner. I Sverige har den svenske husflidssammenslutning,
der hedder Hemslöjd, for eksempel indsamlet, fotograferet, dokumenteret og derefter digitaliseret alle informationer omkring forskellige kreative håndværk og håndværksteknikker. Det ville genialt, at lave noget lignende i Danmark, før nogle af de gamle traditioner
dør ud,” mener Anne Bamberg.

Artiklen blev bragt i Fora Magasinet #3