At skabe noget af det, man har lige ved hånden

Husflid er bæredygtighed, og det ville være fantastisk, hvis husflidsforeningerne var nogle af de første til at udbrede kendskabet til bæredygtighed. Det mener Mathilde Aggebo, som er faglig leder på institut for Bygningskunst og Design på Kunstakademiets Designskole i København.

Mathilde Aggebo er industriel designer med speciale i tekstiler, og sidder som faglig leder på Institut for Bygningskunst og Design på Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering (KADK). Fora Magasinet har talt med Mathilde Aggebo om bæredygtighed. 

Hvad er bæredygtighed?
- Bæredygtighed er en kompleks størrelse, og der findes ingen nemme løsninger, fastslår Mathilde Aggebo. På KADK skelner vi mellem forskellige bæredygtighedsbegreber. Vi inddeler bæredygtighed i to kategorier: Det indre som er den måde, man producerer. Altså det system et produkt indgår i. Den anden kategori er det ydre. Det er den sociale kontekst, som en genstand eller et produkt indgår i. På KADK har vi et seksugers modul, som er et forløb, de studerende skal igennem for at få forståelse for bæredygtighed og dens rolle i forhold til design. Modulet hedder ”Design, etik og bæredygtighed”. Alle tre dele er forbundet. Når man arbejder med design af produkter, er der et system, der handler om produktion og udvikling af et produkt. Der findes forskellige systemer: Der er cirkulær økonomi. Der er fra vugge til grav, men der er også fra vugge til vugge, hvor man genanvender hele vejen rundt. Ned i alle produktionsled. Det, vi underviser i, er at de studerende med åbne øjne er vidende om alle konsekvenser i de valg de som designere træffer; at de som designere træffer det bedste valg i en given situation. Og det er jo den sociale bæredygtighed - hvordan skruer vi markedet sammen. Her er der mange væsentlige beslutninger, der skal træffes, hvis man fokuserer på bæredygtighed. Hvis et produkt skal være helt økologisk, så stiger prisen, og så bliver det ikke for alle. Det interessante er, at få alle med, så vi virkelig kan gøre en forskel. Vi kan se det på undersøgelser foretaget om forbrug af økologiske produkter i vores supermarkeder. Der er mere salg i Nordsjælland og på Østerbro end i andre dele af landet. Det er kun, når det virkelig kommer ud, og bliver til at betale, at det bliver interessant. På den måde er det godt, at de store brede producenter får færten af det. Det batter, når Fakta og NETTO tager fat i økologien, men Irma var selvfølgelig det første supermarked med økologiske varer, og sådan er det jo tit. Der er ligesom to retninger. Der er det, der virkelig holder på den lange bane; som er produceret ordentligt, så det kan holde længe. Den anden retning er at arbejde med hurtige materialer, som måske ikke holder så længe, men som er nemme at genanvende. 

Hvilke gode eksempler på bæredygtighed i dansk regi, synes du, vi kan være stolte af?
- Jeg synes, der er mange eksempler. Børge Mogensen tremmesofa fra Brugsen. Sofaen blev udviklet en gang i 50’erne. Hvis man målte dens bæredygtighedsbelastning, så er den lig nul. Den bliver bare brugt og brugt. Det er en sofa, der holder, og som går i arv igen og igen, og som bliver solgt på internetauktioner som eksempelvis Lauritz.com. Det handler jo meget om materialer. For eksempel er der også stolen Nobody lavet af Boris Berlin. Den er fremstillet af genbrugsfibermateriale. Det er jo en anden variation end det vi lige talte om med Børge Morgensen-sofaen, hvor den er fremstillet i noget meget holdbart. Her
har man fundet nogle materialer, der kan opløses og genbruges på nye måder.


Foto: Hovedstadens Husflid. Af Jon Spangsvig.

Tænker du på bæredygtighed, hvis jeg siger husflid?
- Ja, det gør jeg i hvert fald. Meget endda. Jeg tænker primært på alt det, der blev produceret under krigen, men husflid er for mig at bruge det, man lige har ved hånden. Det er super bæredygtigt. Det
handler om at fremstille noget, der har en personlig historie. Husflid er at have en stol stående, som farfar har lavet. Socialt er det også meget bæredygtigt. Det handler om fællesskaber rundt om i husflidsforeningerne. Husfliden er et billede på socialt samvær. Man skaber noget sammen. Det ville være fantastisk, hvis husflidsforeningerne var ”first movers” (frontløbere, red.). Bonderøven er jo et godt eksempel på en del af husfliden, og lever jo i den grad bæredygtigt. Det handler om at genanvende så meget som overhovedet muligt i stedet for at smide ud eller bare købe nyt. Men at bruge det man har ved hånden er bæredygtighed, og det er det, husfliden gør.

Hvordan kan man være bæredygtig forbruger?
- Det kan man for eksempel være ved at tænke på, hvad man køber af tøj. At gå efter dyrere tøj, der holder virkelig lang tid. Eller gå efter tøj, der er fremstillet i et rent materiale. Altså at tøjet ikke er lavet
af sammensat materiale. For hvis det er et rent materiale, kan det komposteres eller genanvendes til noget nyt. Der er fuld skrald på denne udvikling. Både lavteknologisk og analogt. For tiden er der for eksempel gang i relancering af materialer såsom hamp. Det er en god ting, for hvis vi eksempelvis tager bomuld, synes vi jo alle sammen, det er et rart og godt materiale. Men bomuld er i virkeligheden dybt problematisk. Det dyrkes med brug af mange pesticider. Det skal også transporteres langvejsfra for at komme hertil. Men en af de største syndere er i virkeligheden vask, og bomuld skal vaskes rigtig
meget sammenlignet med for eksempel uld. Det er i vasken, vi har det allerstørste ressourceforbrug. Det viser igen, at det er et enormt komplekst område, og der findes ikke noget nemt svar. Et andet materiale, der lige nu vinder frem, er polyester. Jeg kender til en japansk tekstilfabrik, der genbruger polyester. Polyester lyder måske ikke så lækkert, men faktisk er det et godt materiale at genanvende. Det forurener når det produceres, men i fremtiden kan jeg godt se polyester få større anvendelse på grund af sin længere levetid. Vi kommer til at bruge det meget meget mere. Polyester laves ud af olie og er jo i princippet plastik, men i et ordentligt gennemtænkt lukket system, er polyester et bedre produkt end for eksempel bomuld. Polyester kan genbruges på mange nye måder. Det er i udvikling og behandles på mange nye måder både overflademæssigt, til sportstøj og strikkes og væves i dag på alle mulige måder.


OM BÆREDYGTIGHED

Bæredygtighed Bæredygtighed er et udtryk for en teknologis eller en kulturs slid på naturgrundlaget. I princippet kan man forestille sig, at jæger- og samlerkulturer kan udnytte naturen med 100% bæredygtighed. Bæredygtighed vil skabe de bedst mulige betingelser for mennesker og miljø både nu og i den fjerne fremtid.