Økonomisk støtte

Foreninger, der er en del af Fora, har mulighed for at søge økonomisk støtte til udvikling. Støtten kan søges til projekter, til undervisningsmateriel og it, samt til efteruddannelse af undervisere eller ansatte.

Udviklingsprojekter skal have til formål at synliggøre eller udvikle foreningen og dens aktiviteter eller de skal understøtte forsøg med nye kursustyper eller undervisningsformer. 

Undervisningsmateriel og computere kan indkøbes med tilskud fra puljen.Støtten kan anvendes til indkøb af forskellige former for undervisningsmateriel, redskaber, værktøjer m.m. Der kan også søges om støtte til computer til administrationsbrug. 

Uddannelse og kurser, som ikke udbydes af Fora, kan støttes af puljen. Der gives støtte til deltagelse i efter- og videreuddannelse for alle, der er tilknyttet foreningen (skoleleder, bestyrelse, ansatte og undervisere), så længe kurset understøtter deres funktion i foreningen, og udvikler deres kompetencer. Der gives desuden støtte til Foras underviseres deltagelse i kurser under Fagkursus’ pulje. 

I kan altid kontakte os og få hjælp og gode råd, hvis I har en idé, I vil søge om støtte til.

Der er ingen deadlines for ansøgninger til puljen, som kan søges løbende.

Begrænsninger
Fora må ikke støtte udgifter, der hører ind under almindelig drift. Det vil sige, at man ikke kan få støtte til f.eks. program eller til at gøre sine kurser billigere. Det strider imod loven, da det kan føre til konkurrenceforvridning.

Desuden skal man være opmærksom på, at puljerne ikke støtter projekter, der er igangsat eller afsluttede, og heller ikke materiel, der er indkøbt før ansøgning med mindre.

Bemærk, at puljemidlerne kun kan søges af Foras medlemsforeninger. Alle ansøgnings- og afregningsskemaer findes på Foras intranet.

Skulle man som forening ønske at søge midler til store projekter som supplement til Foras puljemidler, findes der på portalen www.legatbogen.dk en søgemaskine over alle fonde og legater i Danmark.


VIL DU VIDE MERE:

Foreningskonsulent

Henriette Corvinius Andersen
email: henriette@fora.dk
direkte telefon: 36 93 26 24