Indendørs- og udendørs undervisning


Sådan skal I forholde jer, når I holder indendørs- og udendørs undervisning

Opdateret 8. december

 

Først og fremmest skal I overholde de generelle retningslinjer, som er:

  • At der ikke må være over 10 kursister plus underviser til stede samtidig. En aktivitet med over 10 kursister kan afvikles, hvis der fx er 10 til stede om formiddagen, og der kommer 10 nye om eftermiddagen, hvor det første hold tager hjem.
  • Der kan maksimalt samles 500 siddende publikum/deltagere til et arrangement, og disse skal sidde ned, alle med ansigtet i samme retning.
  • At man skal holde en afstand på 1 meter til andre personer
  • At man er særlig opmærksom på håndhygiejne – brug håndsprit, hvis der ikke er mulighed for at vaske hænder med vand og sæbe
  • At host eller nys sker i albuen eller i et papirlommetørklæde
  • At man skal holde sig hjemme, hvis man har symptomer som fx feber, hoste, muskelømhed – og gå straks hjem selv ved milde symptome

 

Retningslinjer for indendørs undervisning

Det væsentligste for foreninger og aftenskoleaktivitet inkluderer, at man højst må være 10 deltagere på et hold ekslusive underviser.

Her kan I se Kulturministeriets opdaterede retningslinjer (herunder dem for indendørs undervisning)

Læs også vores bud på, hvordan man kan holde kurser på alternative måder under corona

 

Retningslinjer for udendørs undervisning

Kravene til udendørs undervisning

Derudover er de særlige retningslinjerne i forbindelse med udendørs aktiviteter som følger:

  • Hvis der i forbindelse med aktiviteten benyttes rekvisitter (fx værktøj eller yogamåtter m.m.), anbefaler Sundhedsstyrelsen, at der så vidt muligt benyttes personlige rekvisitter. Hvor dette ikke er muligt, skal der være særskilt opmærksomhed på rengøring af fælles kontaktflader, hver gang en person afslutter brugen af en rekvisit.
  • Foreningshuse og fælles badefaciliteter må ikke være er tilgængelige.
  • Udendørsaktiviteten bør foregå i mindre grupper
  • Der skal være adgang til det sted eller anlæg, hvor udendørsaktiviteten foregår (kommunerne kan have særlige restriktioner, som skal respekteres).
  • Medlemmer af forening/klub møder op omklædt og tager hjem efter endt udendørsaktivitet.
  • Vær opmærksom på de særlige risikogrupper som defineret af Sundhedsstyrelsen.

 

> Se alle Sundhedsstyrelsens plakater   

> Læs mere om retningslinjerne for korsang på Kor 72's hjemmeside her

> Læs Sundhedsstyrelsen generelle informationer og anbefalinger ift. COVID19

 

Har I spørgsmål til retningslinjerne, så kontakt souschef Marlene Berth Nielsen